Henrik Ibsens skrifter: Diktsamling: Di42622

Spillemænd.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Til hende stod mine {T}tanker
		hver en sommerlys nat;
		men vejen den bar til elven
		i det duggede orekrat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Hej, kender du gru og sange,
		kan du kogle den dejliges sind,
		så i store kirker og sale
		hun mener at følge dig ind!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg maned den våde af dybet;
	10	han spilled mig bent fra Gud; –
		men da jeg var bleven hans mester,
		var hun min broders brud.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I store kirker og sale
		mig selv jeg spilled ind,
	15	og fossens gru og sange
		veg aldrig fra mit sind.

Tilbake til innholdsliste

Kong Håkons gildehal.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du gamle hal med de mure grå,
		hvor uglen bygger sig rede, –
		så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på
		kong Lear på den vilde hede.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Han gav sine døtre kronens skat,
		han gav dem sit dyreste eje;
		da jog de ham ud en uvejrs-nat,
		at færdes på vildsomme veje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du hal, som tynges af tidens vægt,
	10	du måtte det samme friste; –
		du gav en utaksom efterslægt
		den dyreste skat, du vidste.

s. 4

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du gav os mindernes gyldne høst,
		en saga med billeder rige.
	15	Men hørtes en eneste sønne-røst
		sit «tak» gennem natten skrige?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der måtte du stå, som Albions drot,
		til leg for de kåde vinde;
		seks hundrede år hven stormens spot
	20	omkring din grånende tinde. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu dages det, gubbe; dit folk er vakt;
		nu prøver vi fejlen at rette:
		˹klude˺ vi flikker med filler din kongedragt;
		du har alt en narrehætte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Og derfor, du hal med de mure grå,
		hvor uglen bygger sig rede, –
		så tidt jeg dig ser, må jeg tænke på
		kong Lear på den vilde hede.

Tilbake til innholdsliste

Byggeplaner.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg mindes så grant, som om idag det var hændt,
		den ˹kveld˺ gang jeg så i bladet mit første digt på prent.
		Der sad jeg på min hybel og med dampende drag
		jeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	«Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord.
		To fløje skal der være; en liden og en stor.
		Den store skal huse en udødelig skald;
		den lille skal tjene et pigebarn til hal. –»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mig syntes at i planen var en herlig harmoni;
	10	men siden er der kommet forstyrrelse deri.
		Da mester blev fornuftig, blev slottet splittergalt:
		storfløjen blev for liden, den lille fløj forfaldt.

Tilbake til innholdsliste

Markblomster og potteplanter.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Min Gud, jeg kan ej Deres smag forstå,
		ved ej, hvor De har Deres øjne!
		Hun er ingen skønhed, og regnes må
		så halvvejs til de forfløjne.» –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Ja, vistnok det mere stemmende var
		med tonen i dagens dramer,
		ifald jeg mig kåred et exemplar
		iblandt de normale damer.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De pranger, som vinterens blomsterflor,
	10	så sirligt i vinduskarmen;
		som potteplanter i lunken jord
		de grønnes ved kakkelovns-varmen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og regelmæssigt hver blomstergren
		forynges efter sin dvale; –
	15	ja, var jeg fornuftig, jeg kåred mig en
		imellem de mange normale.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvad hjælper fornuftens kløgtige garn!
		Dens røst er mig led og vammel;
		thi hun er et markens friluftsbarn
	20	og seksten skærsommere gammel!

Tilbake til innholdsliste

En fuglevise.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vi gik en dejlig vårdag
		alléen op og ned;
		lokkende som en gåde
		var det forbudne sted.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Og vestenvinden vifted,
		og himlen var så blå;
		i linden sad en fuglemor
		og sang for sine små.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg malte digterbilleder
	10	med legende farvespil;
		to brune øjne lyste
		og lo og lytted til.

s. 6

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Over os kan vi høre
		hvor det tisker og ler; –
	15	men vi, vi tog et smukt farvel,
		og mødtes aldrig mer. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og når jeg ensom vandrer driver
		alléen op og ned,
		så har for de fjærede småfolk
	20	jeg aldrig ro og fred.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Fru Spurv har siddet og lyttet,
		mens vi troskyldigt gik,
		og gjort om os en vise,
		og sat den i musik.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Den er i fuglemunde;
		thi under løvets tag
		hver næbbet sanger nynner om
		hin lyse forårsdag.

Tilbake til innholdsliste

På Akershus.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sommernattens slør med milde
		folder sig om jorden spænder;
		enkle stjerner, store, stille,
		blege bagom skodden brænder.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Fjorden letter nu sit trange
		bryst med dump og dæmpet stemme.
		Hør, det er som barndomssange,
		dem en aldrig ret kan glemme.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gamle Akershus ser roligt
	10	gennem tågen over sjøen;
		stundom nikker han fortroligt,
		tykkes mig, mod Hovedøen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Akershus, den gamle hvide,
		står såvisst i stærke drømme;
	15	sikkert styrer han med stride
		åretag mod mindets strømme.

s. 7

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja – de gæster ham, de svundne
		blodværksmænd fra mørke tider; –
		linombundne, floromvundne
	20	gennem hallen stilt de skrider.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og se der –, jeg ser og gruer,
		snart i brand og snart i frysning –,
		bag de høje salsvinduer
		dirrer der en blålig lysning.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Hvem er han, hin tunge ridder
		med den røde glød i øjet, –
		han, som stur i salen sidder,
		i sin stol fremoverbøjet?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, for visst! Kong Kristjern er det!
	30	Panden skrukket, kinden gusten; –
		hånden famler efter sværdet,
		sliren er af blodskvæt rusten. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Lig en gravlagt storheds minde,
		fyrstefager end at skue,
	35	i karnappet står en kvinde;
		det er visst Knut Alfsøns frue.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Danske flåden er i fjorden;
		hendes husbond gik at værne
		værgeløs om fædre{ <...> }jorden, –
	40	kom som gæst til Gyldenstjerne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Liglagt ror de ham tilstrande
		uden sang og uden kærte; –
		hugget i Knut Alfsøns pande
		var et hugg i Norges hjerte. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	45	Se den bundne mand i kåben.
		Let, jeg tænker, navnet gættes;
		hundred hærmænd under våben; –
		Herlof Hyttefad skal rettes.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bål er rejst i Ormegården;
	50	blodet blommer dødning-linet;
		fire svende står ved båren, –
		Kristjern glytter bag gardinet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Rige frihedsmand, som strøde
		for dit folk i døden roser!
	55	Mer end kirkevirak søde
		blodrøg, som fra bålet oser!

s. 8

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Martyrblod med sædens kræfter, –
		sæd fra Norges ulivs sårdag,
		som tre hundred år derefter
	60	sprat ved Eidsvolds Værk en vårdag!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og se der –! Nej, undaf gled det,
		thi «løs af» det lød fra vagten; –
		Akershus har åndeklædet
		byttet bort mod hverdagsdragten.

Tilbake til innholdsliste

Edderfuglen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Edderfuglen i Norge bor;
		der holder han til ved den blygrå fjord.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han plukker af brystet de bløde dun,
		og bygger sig rede både varm og lun.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Men fjordens fisker har stålsat hug;
		han plyndrer redet til sidste fnug.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Er fiskeren grum, så er fuglen varm;
		han ribber igen sin egen barm.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og plyndres han atter, så klæder han dog
	10	sit rede påny i en velgemt krog.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men røves hans tredje, hans sidste skat, –
		da spiler han vinger en forårs-nat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da kløver han skodden med blodigt bryst; –
		mod syd, mod syd til en solskins-kyst!

Tilbake til innholdsliste

Med en vandlilje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Se, min bedste, hvad jeg bringer;
		blomsten med de hvide vinger.
		På de stille strømme båren
		svam den drømmetung i våren.

s. 2.)

s. 39

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Vil du den til hjemmet fæste, –
		fæst den på dit bryst, min bedste;
		bag dens blade da sig dølge
		vil en ˹dyb˺ sval og stille bølge.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vogt dig, barn, for tjernets strømme.
	10	Farligt, farligt der at drømme!
		Nøkken lader som han sover; –
		liljer leger ovenover.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Barn, din barm er tjernets strømme.
		Farligt, farligt der at drømme; –
	15	liljer leger ovenover; –
		nøkken lader som han sover.

Tilbake til innholdsliste

Fugl og fuglefænger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gutte-kåd, af granepinde
		snitted jeg en fuglefælde.
		Førend jeg til ti kan tælle,
		˹flakser˺ sidder fuglen stængt derinde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Og jeg bar med grusom glæde
		fælden ind i barnestuen,
		skræmte fangen med mit vrede
		blik, med fagter og med truen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da jeg ret mig havde moret,
	10	og til gagns min grumhed mættet,
		lod jeg fælden stå på bordet, –
		åbned så forsigtig brættet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ej, hvor bruger han sin vinge!
		Liv og frihed er ham buden; –
	15	ud mod lyset vil han svinge
		sig, men tumler knust – mod ruden! –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Fugl i fælden, du er hævnet!
		Nu er selve gutten hildet
		i et stængsel, hvor han evned
	20	kun at flakse om forvildet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Også ham et øje stirrer
		skræmsomt på igennem gittret.
		Dette blik hans sind forvirrer;
		rædsel har ham gennemsittret.

s. 11

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Og når han på gab tror ane
		vinduet, som til frihed bringer,
		dratter han med brudte vinger,
		bums, ifra sin stængte bane.

Tilbake til innholdsliste

Bergmanden.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bergvæg, brist med drøn og brag
		for mit tunge hammerslag!
		Nedad må jeg vejen bryde,
		til jeg hører malmen lyde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Dybt i fjeldets øde nat
		vinker mig den rige skat, –
		diamant og ædelstene
		mellem guldets røde grene.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og i dybet er der fred, –
	10	fred og ørk fra evighed; –
		bryd mig vejen, tunge hammer,
		til det dulgtes hjertekammer!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Engang sad som gut jeg glad
		under himlens stjernerad,
	15	trådte vårens blomsterveje,
		havde barnefred i eje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men jeg glemte dagens pragt
		i den midnatsmørke schakt,
		glemte liens sus og sange
	20	i min grubes tempelgange.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dengang først jeg steg herind,
		tænkte jeg med skyldfrit sind:
		dybets ånder skal mig råde
		livets endeløse gåde. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	End har ingen ånd mig lært,
		hvad mig tykkedes så sært;
		end er ingen stråle runden,
		som kan lyse op fra grunden.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Har jeg fejlet? Fører ej
	30	frem til klarhed denne vej?
		Lyset blinder jo mit øje,
		hvis jeg søger i det høje.

s. 12

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nej, i dybet må jeg ned;
		der er fred fra evighed.
	35	Bryd mig vejen, tunge hammer,
		til det dulgtes hjertekammer! –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hammerslag på hammerslag
		indtil livets sidste dag.
		Ingen morgenstråle skinner;
	40	ingen håbets sol oprinder.

Tilbake til innholdsliste

Min unge vin.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du kaldte dig min unge vin,
		mig karret løvomkranset.
		Du dufted sødt, du perled fin,
		du gæred hed, og du var min; –
	5	da blev processen standset.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Min vin blev stjålen af en fløs;
		men karret bærmen aver.
		Jeg skal ej knalde dig af døs;
		jeg exploderer ej, min tøs, –
	10	jeg falder blot i staver.

Tilbake til innholdsliste

Lysræd.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den tid jeg gik i skolen
		var mod nok i mit sind, –
		at sige, så længe til solen
		gik under bag bergets tind.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Men lagde sig nattens skygge
		udover ås og myr,
		da skræmte mig spøgelser stygge
		fra sagn og fra eventyr.

s. 13

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og bare jeg lukked øjet,
	10	jeg drømte så meget og mangt, –
		og alt mit mod var fløjet –
		Gud vide må hvor langt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu er der en forandring
		med alting i mit sind;
	15	nu går mit mod på vandring
		˹ved˺ med morgensolens skin.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu er det dagens trolde,
		nu er det livets larm,
		som drysser alle de kolde
	20	rædsler i min barm.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg gemmer mig under fligen
		af mørkets skræmsels-slør;
		da ruster sig al min higen
		så ørnedjerv som før.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Da trodser jeg hav og flammer;
		jeg sejler som falk i sky,
		jeg glemmer angst og jammer –
		til næste morgengry.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men fattes mig nattens foerværk,
	30	jeg ved ej mit arme råd; –
		ja, øver jeg engang et storværk,
		så blir det en mørkets dåd.

Tilbake til innholdsliste

Kløften.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tungt trak det op; en regnsky brast,
		og kløften blev en elv i hast.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og alt som uvejrs-flommen steg,
		den bobled, bruste, sang og skreg.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Det trak forbi; det lufted væk,
		og elven skrumped ind til bæk.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der hvisled dråbers regnbu-støv;
		der rasled perler over løv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		En vakker hundedag – som før
	10	lå kløftens grusbund ganske tør.

s. 14

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men klangen blev: der hvisled støv,
		der knirked kvas, der rasled løv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det minded fjernt om kildevæld.
		Jeg selv har sværmet der en kveld.

Tilbake til innholdsliste

Højfjeldsliv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I dalen er der sommernat
		med lange skyggers slør;
		i højden går om bergvæg brat
		en sjø for kveldens bør:
	5	der vælter skyens bølger grå,
		og intet syn når op
		til jøklen, som i dagen lå
		og vidt udover bygden så,
		med solguld om sin top.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Men over tågebølgers brand,
		i glans af guld og rav,
		der højner sig et fredlyst land,
		lig øflok spredt i hav.
		Den store fjeldfugl sejler slig
	15	som skibet videst ud,
		mens tinders rad bag jøkelflig
		står, hærklædt troldefylking lig,
		og truer vest mod Gud.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog se, derborte sel og kvé
	20	i slør af fonnens bræm!
		Der blåner fjeld, der glittrer sne
		omkring det stille hjem.
		Det er en verden for sig selv,
		og folket er som den, –
	25	fra bygden skilt ved urd og elv,
		det har et større himmelhvælv,
		og bedre sol til ven.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

s. 15

		Se sæterjenten lydløs stå
		i glød og skygger svøbt.
	30	Den alvors-alf, hun stirrer på,
		har intet ordlag døbt.
		Hun ved ej selv hvor langt han vil,
		så lidt hun ved hans navn;
		men under lur og bjældespil
	35	det bærer bort i solfalds ild; –
		mon tro, der findes havn? –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er så kort, dit højlands-liv
		på sætervold ved bræ;
		snart foldes snevejrs-kåben stiv
	40	udover sel og kvé.
		Da sidder du ved ovnens kul
		i vintrens vante færd; –
		men spind du trøstig hamp og uld:
		et syn på højfjelds-kveldens guld
	45	er vel sin vinter værd.

Tilbake til innholdsliste

På sangertog.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Frem gennem holmernes række,
		den hellige skinnende dag,
		damper vor stolte snekke,
		pyntet med hundrede flag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Ungdommens sang inden borde,
		jubel fra bryst og mund,
		vælter sig vidt over fjorde,
		fylder de trange sund.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Fremmest i stavnen klinger
	10	hornets og tubaens slag.
		Kirkeklokkerne <...> ringer; –
		dem hører ej strilen idag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han hører ej klokker kime,
		han glemmer sin salmebog,
	15	han glemmer højmessens time
		for sangernes søndags-tog.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men, tro mig, som der han sidder
		og undres og stirrer ud
		over de tonende vidder, –
	20	han er ikke langt fra Gud.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han skønner ej togets tanke,
		ved ej, hvad slig færd har voldt, –
		men kender nok blodet banke
		i veksling, snart varmt, snart koldt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

s. 3.)

s. 16

	25	Han letter sig fra sin tue
		derborte på næssets knat;
		og sangeren svinger sin hue,
		og strilen tar til sin hat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gennem leden, skaldet og nøgen,
	30	vi stryger på rullinger blå;
		han sidder og ser efter røgen
		så langt, som øjet kan nå.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vi flyver med flagrende faner,
		vi synger os fuglefri;
	35	han sidder igen og aner:
		nu strøg noget stort forbi.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vi stævner til strålende fester
		med blomster og lampe-skær;
		han kender ej andre gæster,
	40	end alvorets tause hær.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og dog, lad det aldrig dig nage,
		du hindred hans kirkegang;
		visst tog han fra mødet tilbage
		en afglans af lys og sang. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	45	Se, slig skal vi brødre, vi unge,
		på li{f}vsfærden, festlig og rig,
		vidne med vækkende tunge
		langs landet i bugt og vik.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der er ej så taus en hule,
	50	lidt genlyd ejer den jo.
		Vi er som de sjungende fugle
		med frøkorn i næb og klo.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvorhelst end vingerne stryger,
		langs fjeldryg, som lavt over fjord,
	55	et frøkorn fra flokken fyger
		til trivsel i længtende jord.

Tilbake til innholdsliste

En svane.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Min hvide svane,
		du stumme, du stille; –
		hverken slag eller trille
		lod sangrøst ane.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Angst beskyttende
		alfen, som sover, –
		altid lyttende,
		gled du henover.

s. 17

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men sidste mødet,
	10	da eder og øjne
		var lønlige løgne, –
		ja da, da lød det!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I toners føden
		du slutted din bane.
	15	Du sang i døden; –
		du var dog en svane!

Tilbake til innholdsliste

4de Juli 1859.

(Kong Oskars fødselsdag.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Unge Norge, sænk dit flag,
		lad det foldes tungt om stangen;
		der er sorg i glædens lag,
		{ <...> }gråvejrs-tyngsel over sangen.
	5	Sommersol i li og lund
		˹bær˺ har ej smil ˹til˺ for folkemund:
		helbud over landet rider,
		melder at kong Oskar lider.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, han lider langt herfra,
	10	har ej syn for sol og sommer.
		Unge Norge, ræk ham da
		folkehjertets fagre blommer!
		Luft fra livets friske væld
		tør ham lindre for en kveld.
	15	Sæt dig stille ved hans leje,
		skænk ham, hvad du har i eje!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han for dig har stridt og tænkt,
		from og folkekær i lande.
		Nu har fulest sot sig sænkt
	20	som et slør om kongens pande; –
		gæst ham nu med vuggesang,
		tag ham som dit barn i fang,
		lad mod drømmens strand ham stævne, –
		fager drøm har lægdoms-evne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Kongen lider. Højt og hult
		går hans bryst som sjø for stormen;
		kongens bryst, så rigt og fuldt,
		er nu hjem for helsots-ormen.
		Unge Norge, hvert dens hugg
	30	svale du med sangens dugg; –
		folkets kvad for kongens helse
		lindring har, om end ej frelse.

s. 18

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sænk dig, konge, sødt i blund;
		folket om dit leje sidder; –
	35	gæst i drømme Norges lund,
		furumo og fjeldets vidder.
		Langs med led i hver en bugt
		er der søndagsligt og smukt;
		kvæg dig, konge; – fromt og stille
	40	fejres folkesorgens gilde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Did i drøm, hvor elvesus,
		under urd og højfjelds-rygge,
		dugger bondens bjelkehus,
		mellem liens løv i skygge!
	45	Gubben med det hvide skæg
		står på hellen udfor væg,
		standser mænd, som opad rider,
		spør om kongen endnu lider.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Styr din flugt udover vik.
	50	Ser du guttens leg i haven?
		Se, hvor han den røde flig
		fæster højt på gærdestaven.
		Han har hørt af far en dag:
		flaget er kong Oskars flag; –
	55	derfor han fra lysthus-taget
		leger konge, – frigør flaget.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Svanevinget under sejl
		kløver briggen bølgetoppe.
		Konge, læs dit navn i spejl;
	60	konge, hils, – dit flag er oppe!
		Skuden træder, let og kæk,
		havf{ <...> }ru-dans med krænget dæk; –
		Norges sejler evigt bære
		Norges flag til Oskars ære!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	65	Ak, min konge, – stakket drøm
		folkets vuggesang dig skænker;
		ormens helbid, smertens strøm,
		magtløs dig til lejet lænker.
		Men så tidt en lindring sval
	70	vifter over al din kval, –
		tag det for en bøn, som svinger
		sig mod Gud fra folkets bringer!

Tilbake til innholdsliste

Skolehuset.

(Ved indvielsen.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mens lien gulner og skogens flor
		for løvfalds-stakken må vige,
		her vier ind vi en urtegård
		for åndens evige rige.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Den ligger højt på klippegrund,
		den står med mure trygge; –
		Gud signe mildt fra denne stund
		det værk, vi her fik bygge!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vi fjeldets sønner, vi ved så vel
	10	at urt kan artes på hejen,
		at tallens top, der den gror på fjeld,
		mod himlen kækt finder vejen; –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		vi ved , at strå bag bergets urd
		kan aksets kronguld bære; –
	15	så trives og bag skolens mur
		den grøderige lære!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Thi Gud vil sende sit godvejr ned
		til urtegården herinde,
		så tankens spirer, så åndens sæd
	20	sig frem til modning kan vinde;

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		han skænke frimarks luftning mild,
		og lys fra livets vidder;
		thi friluft trænger tanken til,
		som våren fuglekvidder. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Så vær da viet til sjælerøgt,
		du åndens fredlyste have!
		Det frø, her lægges, det spire trygt
		udover slægternes grave!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Skil aldrig livets vårnatur
	30	fra lære-hjemmets tanke, –
		og hvælv dit tag og højn din mur
		som værn, men ej som skranke!

Tilbake til innholdsliste

Folkesorg.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu bær de tusend klokker bud
		vidt over fjord og fjeld;
		to frændefolk i sørgeskrud
		tar med sin drot farvel.
	5	I hjemlig krog, på alfart torg,
		er tanken en idag, –
		fra bjelkehus og kongeborg
		en æt i gråd, to folk i sorg
		om Oskars sarkofag.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Tilsammen længst har folk og drot
		i smertens nætter lidt.
		Nu er det stilt på kongens slot;
		thi ud har kongen stridt.
		Snart gravkapellets port blir lukt;
	15	der blunder han i fred; –
		men udenfor skal blomstre smukt
		en sæd igennem tiders flugt, –
		den skær ej døden ned.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hans ben i kirken hviler sødt,
	20	hans ånd mod højden foer.
		For visst han far og søn har mødt
		i kårne sjæles kor.
		Som sagnets helt til himmelport
		i faldnes følge kom,
	25	så foer kong Oskar sejrrig bort;
		han gik med vidners følge stort
		ind til sin herres dom.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men følget var ej valens høst,
		sværdbidte mænd på rad;
	30	hans sag er talt med bedre røst
		i folkets takke-kvad.
		Fra Oskars milde færd på jord kongespor
		slog alfers fylking ud; –
		de gik at vidne der han foer, –
	35	og derfor var hans hird så stor,
		da ind han tren for Gud. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

s. {12} ˹21˺

		Så hvil dig, drot, hos herren ud, –
		her er din gerning endt;
		dit virke står i sommerskrud,
	40	som fagrest monument.
		Den sorgens sky, som har sig lagt bredt
		om land, vil spredes ad, –
		men Oskars kamp for sandt og ret
		skal bo hos folk og konge-æt
	45	i Nordens minders rad.

Tilbake til innholdsliste

Til thingmændene.

(17de Maj 1860.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		<...>
		Thingmænd, mindes
		I, hvad findes
		gemt fra sagnets nat?
	5	Eller mon I glemte
		Egils tog til Jæmte-
		jarlen gæve
		for at kræve
		norske kongens skat?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Egils følge
		ræd sig dølge
		gad, der gubben foer.
		En for en ham svigter;
		Jæmten står og sigter
	15	˹skjult˺ dulgt i lien; –
		rødt på stien
		blodets roser gror.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da går brede
		drag af vrede
	20	over gubbens bryn;
		rundt sig fiender flokked;
		skjoldeløs han lokket
		står i fælde.
		Saga melde
	25	monne da et syn:

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bergets helle,
		brudt i vælde,
		surred han med bast,
		bandt den frempå bringen,
	30	skred, skønt fulgt af ingen,
		bent mod målet; –
		Jæmte-stålet,
		Jæmtens hærmod brast.

s. 4.)

s. 22

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jarlen fandt han,
	35	skatten vandt han,
		sad i Jæmtens hal.
		Vennesælt lød ordet;
		mjøden gik om bordet,
		slut var striden; –
	40	aldrig siden
		ønsktes Egils fald. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Frihedsbårne,
		folkekårne
		mænd fra dal og strand, –
	45	Egils hverv er eders;
		thi skal og hans hæders-
		klædte minde
		sagabinde
		hver, der står som han!

Tilbake til innholdsliste

Til de genlevende.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu er pris i mængdens munde; –
		først dog måtte kæmpen blunde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han et lys i landet tændte;
		I med det hans pande brændte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Han et sværd jer svinge lærte;
		I det prøved mod hans hjerte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvast han stred mod døgnets trolde;
		I ham klemte mellem skjolde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men en glansfuld vindings stjerne
	10	tog I efter ham at værne. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Slør den ej, hvis tornekronet
		høvding sove skal forsonet!

Tilbake til innholdsliste

Til professor Schweigaard .

({s}Studenternes sang ved hans jubilæum.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Lig et nybyg i de tykke skoge
		lå vort fædreland.
		Gagnløst grov sig bondens gamle ploge
		gennem moens sand.
	5	Det, som trængtes mest, var sol derinde,
		det var dagens bad; –
		frem da gik, med bilens blanke blad,
		gæve rydningsmænd i signet minde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da kom liv iblandt de trøskne stammer
	10	på den golde mo;
		der, hvor tyriroden sprat i flammer,
		kunde kornet gro; –
		og da rydningsværket først var øvet,
		rejstes grænd ved grænd,
	15	vokste op en slægt af stærke mænd, –
		enkelt sanger kvad vel og blandt løvet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gæve rydningsmand i åndens rige!
		Du er en af dem,
		for hvis dagværk mørket måtte vige
	20	i vort fædrehjem.
		Solguld sænktes mellem vindfalds-graner
		ved din biles blad; –
		derfor hilses du ikveld med kvad,
		som et taksomt sind fra hjertet maner.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	For hvad spredt i livet var dit virke,
		gør dig Saga skel;
		vi, som sønner kun af tankens kirke,
		hylder dig ikveld.
		Længe glimte dine klare syner
	30	over vidden ud; –
		sagnet siger, sædens unge skud
		trives fagrest når i vest det lyner.

Tilbake til innholdsliste

Stormsvalen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Stormsvalen ruger, hvor landet glipper; –
		jeg har hørt det selv af en gammel skipper.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I skumkammens fråde vingerne dynker hun;
		rullingen træder hun; aldrig synker hun.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Med havet hun daler; med havet hun stiger;
		i havblik hun tier; mod storm hun skriger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det er en færd mellem flyven og svømmen,
		som midt mellem himmel og afgrund drømmen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		For tung for luften, for let for bølgerne –;
	10	digterfugl, digterfugl, – der har vi følgerne!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, og hvad værst er, – i lærdes øjne
		gælder det meste for skipperløgne.

Tilbake til innholdsliste

Stambogsrim.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg kaldte dig mit lykkebud;
		jeg kaldte dig min stjerne.
		Du blev da også, sandt for Gud,
		et lykkebud, der gik – gik ud; –
	5	en stjerne –, ja, et stjerneskud,
		der slukned i det fjerne.

Tilbake til innholdsliste

Åbent brev.

(Til digteren H. Ø. Blom.)

Kristiania, 1859.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da det til agters gik for Nordens guder,
		da Balder fældet var og Odin sad
		som sløvet bedstefar på Lidskjalfs puder
		iblandt de blundende einherjers rad, –
	5	mens selve Tor lar stå det fyldte fad,
		og Brage døsig over harpen luder, –
		da spåde Vala: «Snart står verden tom!»
		Nu rejser Wiehe; – nu spår H. Ø. Blom.

s. 25

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du er den Vala, som profetisk lyner,
	10	imens for folket du poetisk spår;
		du melder metrisk om de sikre «syner»,
		som foran råheds-sildestimen går;
		af svartalf-flokken, som ved grænsen står,
		du skimter alt et glimt af horn og tryner; –
	15	men hvad du så, på vingehesten flyvende,
		blev trykt i «Morgenbladet» for den 7de.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du ræddes for et ragnarok, som alt
		står med «barbaries» for døren truende.
		For så vidt klæber tankehalen luende
	20	til digtkometens korpus, tyndt og skralt;
		men, tro mig, alle muser finder gruende
		dit billed-figenblad for spædt og smalt.
		Hold derfor op, som skald, vor kunst at kværke; –
		gør prosa; – verset kommer dig på tverke.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Husk, af din gerning kendes skal din tro;
		lad derfor ej på glat-is ud dig narre.
		Du tror dig selv en smagens ridder jo, –
		og dog du vil vor gamle moder «parre»
		med en af kobbelet for Thespis karre, –
	30	ja, Gud forlade dig, med begge to!
		Den køter-tanke er i kernen rådden; –
		den tanke-køter er på vers for lodden!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Du digter om et rollefags doublering,
		mens folket kræver krigssang for sin kamp;
	35	du fantaserer over «remplacering»;
		dit øje blænder thevandsbordets damp; –
		du har en hippogrif med god dressering,
		men lejer læredigtets vognmands-gamp; –
		højt foran står en borg med tind og takke; –
	40	du vælger farten baglængs nedad bakke.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De trak engang fra pyramidens indre
		et balsameret lig i dagen ud.
		Det lå så stolt i sit forstenings-skrud;
		det havde glemt hvor dejligt sol kan tindre; –
	45	hvad nyt det så, det skatted tifold mindre,
		end sunkne oldtids bankerotte gud.
		«Et bittert smil» om mumiens mund mon spille,
		med hån mod tiden – for den ej stod stille.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		På samme sæt du åbned denne dyst.
	50	Med vold du tiden vil i slummer tvinge;
		du harmes ved at høre livet klinge,
		du længes ned igen i gruben tyst.
		Dog var der engang sangbund i dit bryst;
		derinde mangen skønheds-alf fik vinge,
	55	fløj ud, erobred land, forplanted ætten;
		men du – fornægter ægtefødsels-retten!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, nu tilbage til din mørke spådom,
		at ragnarok er ventendes bag jul.
		Op, alle mand, mød frem og læg nu råd om
	60	det bedste surrogat for kunstens sul!
		Vor egen barkekost er besk og ul;
		det hjælper hverken bønner eller gråd om.
		Men verdensborger kunsten er, ved læserne; –
		så før en trup da hjem fra – Japaneserne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	65	Nej, tingen er at Kongens København
		har eneret på den trafik i landet; –
		thi som Madeiras most, skønt falsk og blandet,
		blir ædel vin på fad i skudens stavn,
		så skibes op til os mangt navnløst navn,
	70	som først får værd ved farten over vandet.
		Her bænkes den ved kunstens højbords-brædder,
		som hist kun gældte for en sjællandsk skrædder.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Din skylden var, ifald jeg nu tog post,
		og passed op i lejren hver som snøvler,
	75	og brændte løs på hver en udslidt vrøvler,
		som tapper dig din Dry-Medeira-most .
		Mon ej {c}kothurnen blev til gamle støvler,
		og smagens gudeflesk til husmandskost
		ved analytisk plukken-op i kransen
	80	fra nummer 3 til korets formand, Hansen?

s. 26

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, lad det fare til en anden gang; –
		jeg finder snart igen vel tid og stunder
		at kikke indom dør til hint vidunder,
		hvis nære fald begrædes i din sang.
	85	Vi vil ej veje nogen enkelts rang;
		men på dit eget kvad min dom jeg grunder:
		den tid, som kommer, ragnarok du kalder; –
		så er det altså Valhal da, som falder.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Thi foran Valhals fald går ragnarok,
	90	det ved vi alle fra vor første lærdom.
		Andhrimner har man, det er sikkert nok,
		og ingen tvivler på hans kost er nærsom, –
		for {th}torsdags-maver da, – om ej så svær som
		det fordum krævedes af asers kok.
	95	Einherjer mangler ej: kritiken slår dem,
		men ej ihjæl; thi publikum dog får dem.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men hvor er Tor med hammeren dernede?
		Den stærke Tor, som kløver fjeldets væg
		og henter Freja hjem til Nordens glæde,
	100	mens troldet bider ræd i eget skæg.
		Og hvor er Freyr, som ejer magt at brede
		ud over land et skrud af birk og hæg?
		Og hvor er Yduns-æblet? Find det, kære; –
		jeg kan kun se en overmoden pære.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	105	Nej, Yduns-æblet fattes, det er sagen,
		og Balder flytter senest i April;
		se, derfor lakker det mod endskabs-dagen,
		trodt slag af køller og trods skud {pi }med pil; –
		hæng altså tålsomt dit gevær i hvil, –
	110	stig op på bordet, sy de faldnes lagen;
		thi det du vide må: en gud, som blunder,
		kan aldrig ruskes op; han får gå under.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men vær du trøstig. Ragnarok får ende;
		der gryr en fremtids-sol bag åsens bryn; –
	115	det dæmrer alt for slægtens friske syn,
		den bedre morgen er alt grant at kende.
		Du skal få se, at dagens lys kan brænde,
		hvor trøskne stammer knak for nattens lyn; –
		Ddu skal få se: den højeste blandt himle
	120	er ikke Valhal, men det unge Gimle.

Tilbake til innholdsliste

Fredrik den syvendes minde.

(Sang i studentersamfundet.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dansken står på Dannevirke,
		spejder spændt mod syd.
		Fredriks hjem er Roskilds kirke,
		stængt for stridens lyd.
	5	Dansken slår for liv og æren;
		Fredrik kommer ej til hæren;
		«Jens» om Nordens grænsestene
		værge må alene.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nej, – går blodværk frem af tvisten
	10	ved den jydske grind,
		rejser Fredrik sig af kisten,
		kløver nattens vind,
		suser frem, som Ossians helte,
		svingende sit sværd fra belte:
	15	«Fremad, børn, til kamp for æren; –
		Fredrik er i hæren!»

s. 5.)

s. 38

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Thi han lever stærk i mindet,
		Danmarks danske drot, –
		kongemod i folkesindet
	20	vidner det så godt.
		Derfor frem til sandheds-sejren!
		Fredrik er i danskelejren; –
		Slaven, Venden og Kroaten
		slår ej landsoldaten!

Tilbake til innholdsliste

En broder i nød!

(December 1863.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu flokker sig om Tyras borg, –
		kan hænde, sidste gang, –
		et folk i nød, et folk i sorg,
		med flaget halvt på stang.
	5	Forladt, forladt på farens dag,
		forladt i stridens stund!
		Var sådan ment det nævetag,
		der loved godt for Nordens sag
		i Akselstad og Lund?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	De ord, der flød, som om de kom
		fra hjertet lige hid, –
		de var da kun en frase-flom;
		og nu er tørkens tid!
		Det træ, som blomstrings-løfter gav
	15	i festens solskinsvæld,
		det står, af stormen kvistet af,
		som kors på Nordens ungdoms grav,
		den første alvorskveld !

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det var da løgn i gildeskrud,
	20	kun giftigt Judas-kys,
		hvad Norges sønner jubled ud
		ved Sundets strande nys!
		Hvad taltes mellem drot og drot
		ved sidste kongefærd?
	25	O, legtes om igen da blot
		kong Gustafs leg på Stockholms slot
		med Karl den tolvtes sværd?!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

s. 32

		Et folk i sorg, på dødsens tog
		af hver en ven forladt, –
	30	så ender Danmarks sagabog. –
		Hvo har dens Finis sat?
		Hvo tålte fejgt, den slutted slig:
		Og tysk blev Tyras vold,
		mens Dannebrogs forrevne flig
	35	slog om den sidste Danskes lig
		sit rosenlagens fold? –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men du, min frelste norske bror,
		som står på fredlyst grund
		i kraft af løftets fagre ord,
	40	forglemt i farens stund, –
		stryg du på flugt fra fædrestavn,
		jag over havets hvælv,
		gå glemselsgang fra havn til havn,
		og list dig til et fremmed navn,
	45	og gem dig for dig selv!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvert stormsuk, som i Norge går
		langs li fra Danmarks hav,
		dig spørgende med rædsel slår:
		Min bror, hvor blev du af?
	50	Jeg stred en livsens-strid for Nord;
		mit hjemland blev en grav; –
		jeg spejded over belt og fjord
		forgæves dine snekkers spor.
		Min bror, hvor blev du af? –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	55	Det var en drøm. Vågn stærk og kæk
		fra folkesøvn til dåd!
		En bror i nød! Hver mand på dæk; –
		her gælder rappe råd!
		End kan det stå i saga slig:
	60	Dansk , dansk er Tyras vold.
		End Dannebrogs forrevne flig
		kan over Nordens fremtid rig
		slå ud sin røde fold!

Tilbake til innholdsliste

Troens grund.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg slynged på rim et klokke-klemt
		over landet ud; der blev ingen skræmt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Min gerning var gjort; jeg steg ombord
		og stævned for damp fra det kære Nord.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Vi lå for tåge på Kattegat;
		der var ingen som sov den første nat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Kahytten { <...> }var bleven en krigsråds-hal;
		passagererne drøfted Dybbøls fald.

s. 40

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De drøfted alting, fortalte adskillige
	10	vilde træk om de unge frivillige.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Fra en var en attenårs brorsøn rendt;
		en anden havde mistet sin handelsbetjent.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Så var det naturligt man næsten led;
		man var jo selv på en måde med.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	15	I sofaen, ret under lampens skærm,
		sad en aldrende frue, frejdig og ferm.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Til hende var vendt de flestes røster;
		enhver vilde være den bedste trøster.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og damerne yttred med suk og støn
	20	sin angst for fruens eneste søn.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker,
		og smiler og siger: for ham er jeg sikker!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvor vakker hun var, den sølvgrå kvinde
		med grundmuret tro i syn og sinde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Det risled mig varmt gennem marg og blod;
		det satte stål i mit slappe mod.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Dit folk er ej dødt, om end det blunder; –
		det lever i kvinde-troens vidunder!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog siden jeg fandt hende mere klog
	30	på livets gang end på livsens bog.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og derfor blev hun mig også en gåde.
		Hvor kom den fra, denne trygheds nåde? –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Forklaringen lå så snublende nær:
		sønnen var krigsmand i vor nor{ <...> }ske hær.

Tilbake til innholdsliste

Storthings-gården.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Kirkespir og kongeborg,
		rejst i store fædres dage,
		står på hæld, i landesorg,
		som en stum, forstenet klage.
	5	Norges gamle røde flag
		slog sin vinge der en dag,
		slakked så, og sørged siden,
		halvt på stang, i ulivs-tiden.

s. 39

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Folkefane, fri og stærk,
	10	flyv igen for fjeldets vinde;
		bølg dig om vort nutids-værk,
		som du bølged om vort minde.
		Blæs det livsens-ånde ind,
		viftende fra tagets tind;
	15	lad din treklangs-tunge tale
		gennem mænd fra strand og dale.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvisk dem til, at folkets gård
		bygges ej af døde stene;
		mind dem om, at år for år
	20	højnes den med ånd alene.
		Ve, om ingen der forstod
		tanken i din tales flod; –
		sænk dig da i sørgefolder,
		som du engang sank ved Svolder!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Ve, om ej din røst fik nå
		inderst til den kårnes øre; –
		lad da korsets stærke blå
		sorgtungt sig om stangen sløre;
		lad dit friske friheds-rødt
	30	foldes sammen, tungt og dødt; –
		stryg da, flag, dit rene hvide,
		sne-skavl lig om fjeldets side!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nej, så vil det aldrig ske!
		Frilufts friske pust fra fjeldet
	35	løfter nok de farver tre,
		bær til dem nok livsens-vældet.
		Højt sig spænder hallens tag;
		der er rum for åndens sag.
		Haralds store norske tanke
	40	aldrig husvild der skal vanke.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Folkets gård og kongens gård
		over mod hinanden højne!
		Frit som grander to de står,
		ser hinanden ind i øjne.
	45	Der går lyn af ånd og ild
		ud fra dette øjenspil; –
		Sverres, Håkons, Oskars skygger
		stilt men stødt i dagen bygger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Minders hærvagt, sejersstærk,
	50	vogt og værg om folkets virke;
		skærm udover alt dets værk
		i vort unge samfunds kirke!
		Lad så murens sten forgå; –
		dådens støtte dog skal stå,
	55	løfte land og mægtigt bære
		folket op mod lys og ære.

Tilbake til innholdsliste

Forviklinger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der stod i en have et æbletræ;
		det var dryssende fuldt af blomster-sné.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der vimsed i haven en liden bi;
		en æbleblomst han forelsked sig i.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Så misted de begge sin hjertero.
		Men så forloved de sig, de to.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bien fløj vidt på sin sommerfart.
		Da hjem han vendte, var blomsten kart.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bien sørged og karten led;
	10	men det var nu intet at gøre ved.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tæt under træet, i murens grus,
		leved en fattig men dydig mus.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I løn han sukked: Du kart så fin,
		min kælder var himlen, hvis du var min!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	15	Den trofaste bi gik atter på flugt.
		Da hjem han vendte, var karten frugt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Bien sørged og frugten led;
		men det var nu intet at gøre ved.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tæt under tagskægget hang, som en kurv,
	20	et fuglerede; der bode en spurv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I løn han sukked: Du frugt så fin,
		mit rede var himlen, hvis du var min.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og bien sørged og frugten led,
		og musen kæmped og spurven stred.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Men alt gik stilt; der fik ingen besked; –
		den ting var jo intet at gøre ved.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Så trilled frugten fra grenen og sprak.
		Og musen faldt død i et halvkvalt ak!

s. 42

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og spurven faldt ligervis; – i sit skjul
	30	lå han da kornstangen rejstes til jul.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da bien var fri, stod nøgen hver hæk,
		og alle sommerens blomster var væk.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Så gik han i kuben; der fred han fandt,
		og døde omsider som voksfabrikant . –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	35	Se, al denne jammer og nød var spart,
		var bien bleven mus, da blomsten blev kart.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og alt kunde endt så godt og smukt,
		var musen bleven spurv, da karten blev frugt.

Tilbake til innholdsliste

Fra mit husliv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I huset var stille, på gaden dødt.
		Jeg sad med skærm over lampen;
		stuen var hyllet i skygger blødt; –
		ind kom børnene, nikkende sødt
	5	under slør af Havana-dampen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De kom, mine vingede børn på rad,
		viltre gutter og piger
		med kinder blanke, som efter et bad.
		Hej, hvor legen gik yr og glad
	10	gennem alle de dejlige riger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men just som legen gik allerbedst,
		jeg traf til at se mod spejlet.
		Derinde stod en adstadig gæst
		med blygrå øjne, med lukket vest,
	15	og med filtsko, hvis ej jeg fejled.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der faldt en vægt på min viltre flok;
		en fingren i munden putter,
		en anden står som en klodset blok; – –
		i fremmedes nærhed, ved De nok,
	20	forknyttes de raskeste gutter.

Tilbake til innholdsliste

I galleriet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Som dejlig kvinde,
		ved staffeliet,
		hun sad derinde
		i galleriet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Hvilke Kastaler
		drikker hun mon af? –
		Hun eftermaler
		Murillos Madonna.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men øjets svømmende
	10	langsyn siger,
		hun bygger drømmende
		skønheds-riger. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Atten år senere
		kom jeg tilbage,
	15	hilste de renere
		gamle dage.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Som falmet kvinde,
		ved staffeliet,
		hun sad derinde
	20	i galleriet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men hvad er dette?
		Det samme spil jo!
		Den samme nette
		kopi af Murillo.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Hun sidder og virker,
		og livet frister
		med pynt for kirker
		og stas for turister.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og så har hun siddet
	30	i alle årene,
		og længslen spiddet,
		og bleget hårene.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men øjets svømmende
		langsyn siger:
	35	hun bygger drømmende
		skønheds-riger.

Tilbake til innholdsliste

Kvindernes bøn.

(af «Kongs-emnerne»)

Slagen er slangen! Ydmyg og fangen synderen kommer! Slut ham i armene, 5milde, forbarmende jordlivets dommer! Vindende viger han, flygter mod tronen; sejrende stiger han –; 10 nu har han kronen!

Tilbake til innholdsliste

I en komponists stambog.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Orpheus slog med toner rene
		ånd i vilddyr, ild i stene.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Stene har vort Norge nok af;
		vilddyr har vi og en flok af.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Spil, så stenen spruder gnister!
		Spil, så dyrehammen brister!

Tilbake til innholdsliste

Digterens vise.

(Af «Kærlighedens komedie .)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Solglad dag i hegnet have
		skabtes dig til lyst og leg;
		tænk ej på, at høstens gave
		tidt-nok vårens løfter sveg.
	5	Æbleblomsten, hvid og vakker,
		breder over dig sit tjeld, –
		lad den så langs alle bakker
		drysses vejrslåt næste kveld.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvad vil du om frugten spørge
	10	midt i træets blomstertid?
		Hvorfor sukke, hvorfor sørge,
		sløvet under slæb og slid?
		Hvorfor lade fugleskræmmen
		klappre dag og nat på stang?
	15	Glade broder, fuglestemmen
		ejer dog en bedre klang!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvorfor vil du spurven jage
		fra din rige blomstergren?
		Lad den før som sangløn tage
	20	din forhåbning en for en.
		Tro mig, du ved byttet vinder,
		tusker sang mod sildig frugt;
		husk moralen «tiden rinder»;
		snart din frilufts-lund er lukt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Jeg vil leve, jeg vil synge,
		til den dør, den sidste hæk; –
		fej da trøstig alt i dynge,
		kast så hele stasen væk!
		Grinden op; lad får og kviger
	30	gramse grådigt, hver som bedst;
		jeg brød blomsten; lidt det siger,
		hvem der tar den døde rest.

Tilbake til innholdsliste

Abraham Lincolns mord.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De løsned et skud der over i vest,
		og det ˹ rusked ˺ skaked Europa op.
		Hej, hvilket liv der med et blev blæst
		i den hele broderte trop!
	5	Du gamle Europa, med orden og ret,
		med lov for hvert eneste steg,
		med rygte foruden mén og plet,
		med dydig harm mod alt sort og slet, –
		du blev så forunderlig bleg!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	På sørgelak trykkes enhjørning og ørn
		og alle de andre dyr;
		paketbåden stikker på kabelets tørn;
		depecherne mylrer og kryr.
		Bomulds-magnaten, gloirens søn,
	15	de tusend fra løgnens land,
		de stod alt og greb efter fredspalmen grøn,
		så knalded det ene revolver-drøn,
		og så faldt han, den ene mand.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og så tog I skræk. Europas råd,
	20	er det som sig hør og bør?
		En Preusser-gerning, en Dybbøl-dåd,
		var verden vel vidne til før.
		Sin broder hakker da ingen ravn; –
		I kommer dog Polen ihug?
	25	Og Engelskmanden for København?
		Og graven ved Flensborg? Og Sønderborgs navn?
		Men hvorfor da harmes nu?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den røde rose, som blommer hist
		og skræmmer jer med sin flor,
	30	til den gav Europa sin podekvist,
		og Vesten sin yppige jord.
		I planted som stikling hin frodige vånd,
		der rødmer Amerikas kyst; –
		jer var det, som bandt med højst-egen hånd
	35	martyriets blodrøde ridderbånd
		på Abraham Lincolns bryst.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Med glemte løfter, med svegne ord,
		med traktaters forrevne ark,
		med brudd fra iår på jer ed fra ifjor
	40	har I gødet historiens mark.
		Og så vented I endda, trygge i sind,
		en høst af det ædleste slags!
		Se, nu spirer jer sæd. Hvilket flammende skin˹!˺ [HIS: Opprinnelig tegnsetting kan være skjult i innbindingen.]
		I undres; I ved hverken ud eller ind, –
	45	thi der vokser stiletter for aks!

s. B.)

s. 48

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hvor loven sidder på knivens spids
		og retten på galgen bor,
		er dagningens sejr mer nær og viss,
		end her, hvor der myrdes med ord.
	50	En vilje våger, og h{ <...> }older dom,
		og knuser hvert løgnens bur; –
		men ormen må først æde skallen tom,
		og tiden må først få krænget sig om
		til sin egen karrikatur.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	55	Der råder en dæmon med evig magt.
		Prøv kun på at byde ham trods!
		I støv måtte domus aureas pragt,
		i grus måtte Neros kolos.
		Men først måtte Romer-forbrydelsen nå
	60	over jorden fra pol til pol,
		tyrannen sin apotheose få,
		og kejsernes gyldne billeder stå
		som guder på Kapitol.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Så ramled det sammen. Cirkus og slot,
	65	templer, kolonners skov,
		buer, arkader, alt trampedes småt
		under bøffelens skoede hov.
		Så byggedes nyt på det gamles grund,
		og luften var ren til en tid.
	70	Nu varsler det mod foryngelsens stund;
		nu stiger der pest fra den svampede bund,
		og vifter, snart hid sna{ <...> }rt did.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men er det i råddenskabs sumpe vi går,
		jeg råber ej ak og ve
	75	over hver en brammende giftblomst, som står
		i fylde på tidens træ.
		Lad ormen kun hule. Før skallen er tom,
		før brister ej væg og tag.
		Og lad kun «systemet» få vrængt sig om;
	80	des før kommer hævnen og holder dom
		på tids-løgnens yderste dag!

Tilbake til innholdsliste

Til en bortdragende kunstner.

(Ved afskeds-festen for skuespiller Jørgensen.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nordpå, fra de danske strande,
		djærv og frisk han foer;
		al hans arv var ånd i pande,
		høvdings magt i ord.
	5	Viking lig han vilde prøve
		værgets vægt, og storværk øve,
		vilde vokse, vilde stige,
		vinde sig et rige.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I hans sind var ungdomsfloden,
	10	vårflom i hans mod;
		i den norske fjeldgrund foden
		slog som granen rod.
		Der gik ry, hvor helten mødte;
		stundom hændtes vel, han blødte; –
	15	men det får nok hver mand sige,
		at han vandt sit rige.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu står gubben ved sin banes
		mål og ser mod sjø,
		lyster høre hjemmets svanes
	20	sang ved Sundets ø.
		Sænk dit skjold, lægg sværd og bile;
		du har stridt, kan trøstig hvile, –
		sent skal tidens storme vejre
		bort din sagas sejre!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Thi som bautastenes række
		langs med Norges hav
		mæler mægtigt om de kække,
		der gik længst i grav, –
		så skal Du i skønheds rige
	30	mindes gennem tusend slige, –
		vidne for en rad af slægter,
		hvad en høvding mægter!

Tilbake til innholdsliste

Priset være kvinden!

(Ved en sangerfest.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Med sommer i sind foer vi frem gennem sund og fjord;
		livsmodet svulmed i bølgende kor.
		I løvspring under led,
		i fuglesangen med,
	5	fandt vi samme higende drift, som i os, –
		længsel imod lyset med jubel og trods!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ja, sangerens sind er som birken i solvarm vår;
		gærende saft gennem årerne går;
		der modnes den tilsidst
	10	som løvkrans over kvist;
		se, da er hans fylde i kvad sprungen ud:
		længsel imod lyset er livsgådens bud.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men hist i det lokkende lysland er kvindens hjem;
		kvad-frøets spirer fra hende gik frem.
	15	Til hende de på ny
		som voksne kvad skal fly.
		Priset være kvinden hvor sangbølgen går;
		hun er fagrest dag-glans i sangerens vår!

Tilbake til innholdsliste

Borte!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De sidste gæster
		vi fulgte til grinden;
		farvellets rester
		tog nattevinden.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	I tifold øde
		lå haven og huset,
		hvor toner søde
		mig nys berused.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det var en fest kun,
	10	før natten den sorte;
		hun var en gæst kun, –
		og nu er hun borte.

Tilbake til innholdsliste

>Mindets magt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hør, ved De hvordan en dyretæmmer
		får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I en bryggerkedel han binder dyret; –
		så blir der tæt under kedlen fyret.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Imidlertid han på positivet
		spiller for bamsen: «Fryd dig ved livet»!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Af smerte knapt kan den lodne sanse;
		han kan ikke stå, og så må han danse.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og spilles siden den melodi ham, –
	10	fluks farer en dansende djævel i ham. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg selv sad engang i kedlen nede,
		under fuld musik og forsvarlig hede.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og dengang brændte jeg mer end skindet;
		og det går aldrig mig ud af mindet.

s. b.)

s. 46

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	15	Og hvergang genklang fra den tid lyder,
		det er som jeg bandtes i gloende gryder.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Det kendes som stik under neglerødder; –
		da må jeg danse på versefødder.

Tilbake til innholdsliste

Til min ven revolutions-taleren!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De siger, jeg er bleven «konservativ».
		Jeg er, hvad jeg var mit hele liv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Jeg går ikke med på at flytte brikker.
		Slå spillet overende; da har De mig sikker.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	En eneste revolution jeg husker,
		som ikke blev gjort af en halvheds-fusker.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den bær for alle de senere glorien.
		Jeg mener naturligvis syndflods-historien.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog selve den gang blev Lucifer luret;
	10	thi Noah tog, som De ved , diktaturet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Lad os gøre det om igen , radikalere;
		men dertil kræves både mænd og talere.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I sørger for vandflom til verdensmarken.
		Jeg lægger med lyst torpédo under Arken.

Tilbake til innholdsliste

Uden navn.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Til den ridderligste sender
		jeg mit digt foruden navn.
		Jeg forstår, hvor sværdet brænder
		i de djærve, bundne hænder;
	5	jeg forstår, hvor naget tænder
		i hans pandes tankefavn.

s. 47

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Viljen vendt mod sejers-baner, –
		viljen lænkelagt i skjul;
		hånden strakt mod fædres faner,
	10	sindet fyldt af storværks-planer, –
		flugten stængt af vindfalds-graner, –
		arme kongelige fugl!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dagen gryr og hornet klinger.
		Hej, det blir en verdensjagt!
	15	Jeg forstår, hvor skårne vinger
		værke kan, der buret tvinger;
		jeg forstår, hvor længslen stinger,
		der, hvor dverge slutter vagt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dagen går og hornet tier;
	20	alle våben lægges ned.
		Navn for navn på melodier
		bæres rundt i lund og lier; –
		jeg forstår, hvor smerten svier
		ham, som ej fik sejre med.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Ånden lys af skønheds-larver ,
		skabertrang i sind og syn, –
		digtets spil hans dådskraft arver,
		blomster gror i leg med farver; –
		glemsels-leg, mens ˹savnet˺ kvalen harver
	30	sindet, som et nedslags lyn!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Måtte ˹nægte˺ dølge , hvad står malet
		midt på pandens åbne hvælv!
		Måtte svigte idealet,
		lig apostlen, der han daled,
	35	dommens nat, til hanegalet
		drog ham opad mod ham selv!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Kval˹,˺ ˹– og stumhed!˺ i højhed. Kan I, dverge,
		fatte offrets fulde vægt?
		Ved I, hvad det er at sværge
	40	troskabsed på fremmed værge, –
		alt tilhobe for at berge
		skindet for en rådløs slægt?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		I vil svare, det er drømme,
		drømme kun, som offres her.
	45	Ja, lad gå; lad kløgten strømme;
		det er let for jer at dømme;
		I har aldrig trængt til tømme, –
		aldrig vidst, hvad drømme er.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mer end livet, mine herrer,
	50	er en drøm, som ej fik liv.
		Den er lig det digt, jeg spærrer
		ind i sjælens stængte kærrer;
		løve-vildt det hugger, snærrer,
		kræver nat og dag mit: bliv!

s. c.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	55	I vil råbe på, det heder:
		størst, hvo selv sig overvandt. –
		Gylden visdom for asketer!
		Ly for løjheds Poul og Peter!
		Bjeldeklang kun for atleter,
	60	i hvis årer blodet brandt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Puk så ej på «høje pligter»! –
		Har I købt hans sunde sjæl?
		Har I købt den djærve digter,
		så han kaldets epos svigter?
	65	Købt ham, købt ham, så han sigter
		hadsk mod selvets bedste del? –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Til den ridderligste sender
		jeg som krans et navnløst digt.
		Jeg forstår, hvor sværdet brænder,
	70	rustent, i de bundne hænder;
		jeg forstår, hvor naget tænder; –
		kan I, vismænd, skønne sligt?

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Martyrdom, af purpur dækket, –
		kval i ˹taushed˺ højhed , fængslet trang,
	75	blomsters håb, af gråvejr gækket, –
		grenes frugt i utid brækket,
		drøm, til livets drøjhed vækket, –
		sættes kors ved i min sang.

s. 52

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Versets mindesten jeg rejser
	80	for et ugjort storheds-værk;
		og mens kløgtens flikværk dejser, –
		for hans fejl jeg flaget hejser,
		skriver, hvor min ridder knejser:
		Skalden i ham var for stærk!

Tilbake til innholdsliste

Ved Port Said.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Østerlands dag
		over havnen glittred;
		alle jordklodens flag
		fra masterne sittred.
	5	Musikens toner
		bar frem koralen;
		tusend kanoner
		døbte kanalen.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Damperne drog
	10	forbi obelisken.
		På hjemmets sprog
		traf mig nyheders hvisken:
		det digt-spejl, jeg pudsed
		for mandlige tøjter,,
	15	var hjemme smudset
		af stænk fra fløjter.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Gift-fluen stak;
		det gav mindelser vamle. –
		Stjerne, hav tak, –
	20	mit hjem er det gamle!
		Vi prajed fregatten
		fra flodbåds-taget;
		jeg svinged hatten
		og hilste flaget.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Til fest, til fest,
		trods giftkrybs-kløerne!
		Som udvalgt gæst
		gennem «Bitter-søerne»!
		Er dagen sluknet,
	30	jeg drømmende sover,
		hvor Farao drukned
		og Moses slap over.

Tilbake til innholdsliste

Brændte skibe.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han vendte sine skuders
		stavne fra nord,
		søgte lysere guders
		legende spor.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Snelandets bauner
		slukned i hav;
		solstrandens fauner
		stilled hans krav.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han brændte sine skibe; –
	10	blånende røg
		som en bro-banes stribe
		nordover føg. –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mod snelandets hytter,
		fra solstrandens krat,
	15	rider en rytter
		hver eneste nat.

Tilbake til innholdsliste

Hilsen til Svenskerne.

(I Trondhjem, ved storthingets fest for den svenske kronings-deputation.)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Templet så I med de brustne buer
		i det høje kor;
		endnu, grå som gubben, vidt det skuer,
		mæler mindets ord:
	5	engang kvad derinde Svenskens sanger
		kækt om sejr og blod;
		og ved Olafs-skrinets alterfod
		bandt den djærve svenske mand sin ganger.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Landet så I med de trange dale,
	10	I så bræen hvid;
		også den kan med om mindet tale
		fra vor ufreds-tid:
		{T}templets sprængte mur kan pragt ej dække,
		knust er Olafs skrin;
	15	men deroppe, under viddens lin,
		sover stilt en hær i rad og række.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Svenske broder! Over grænse-fjelde
		banet vej nu går.
		Templet har et yngre sagn at melde:
	20	sagnet fra iår.
		Her, hvor hedest had i hærtid brændte,
		samles frænder nu;
		mindehallen for en fortids gru
		står, som løftets hal med sejr ivente.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Ja, skønt Olafs-kirkens skat gik under,
		lever folket end;
		og om Svenskens mænd på vidden blunder, –
		han har fler igen.
		Signet være da hans hæders-fane
	30	og vort unge flag; –
		fælles vaje de for Nordens sag
		under fælles drot på fælles bane!

Tilbake til innholdsliste

Ørnulfs drapa.

(Af «Hærmændene på Helgeland».)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sind, som ˹svær-mod˺ sværmod stinger,
		savner Brages glæde;
		sorgfuld skald så såre
		kvides ved at kvæde.

s. 35

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Skaldeguden skænked
		evne mig at sjunge; –
		klinge lad min klage
		for mit tab, det tunge!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Harmfuld norne hærged
	10	hårdt mig verdens veje,
		listed lykken fra mig,
		ødte Ørnulfs eje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sønner syv til Ørnulf
		blev af guder givet; –
	15	nu går gubben ensom,
		sønneløs i livet.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Sønner syv, så fagre,
		fostret mellem sværde,
		værned vikings hvide
	20	hår, som gævest gærde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu er gærdet jævnet,
		mine sønner døde;
		glædeløs står gubben,
		og hans hus står øde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	25	Torolf, – du, min yngste!
		Boldest blandt de bolde!
		Lidet gad jeg klage,
		fik jeg dig beholde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vén du var, som våren,
	30	mod din fader kærlig,
		arted dig at ældes
		til en helt så herlig.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ulivs-sår, usaligt,
		værste ve mon volde,
	35	har min gamle bringe
		klemt, som mellem skjolde.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nidsyg norne nødig
		nægted mig sit eje, –
		dryssed smertens rigdom
	40	over Ørnulfs veje.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Vegt er visst mit værge.
		Fik jeg guders evne,
		en da blev min idræt:
		nornens færd at hævne.

s. B.)

s. 44

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	45	En da blev min gerning:
		nornens fald at friste, –
		hun, som har mig røvet
		alt – og nu det sidste!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Har hun alt mig røvet?
	50	Nej, det har hun ikke;
		tidligt fik jo Ørnulf
		Suttungs mjød at drikke.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Mine sønner tog hun;
		men hun gav min tunge
	55	evnen til i kvæder
		ud min sorg at sjunge.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		På min mund hun lagde
		sangens fagre gave; –
		lydt da lad den klinge,
	60	selv ved sønners grave!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hil jer, sønner gæve!
		Hil jer, der I rider!
		Gudegaven læger
		verdens ve og kvider!

Tilbake til innholdsliste

En kirke.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Kongen han bygged
		dagen lang.
		Når natten skygged,
		kom troldet og rygged
	5	med spid og stang.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Så rejstes kirken
		til spirets pil;
		men kongens virken
		og troldets lirken
	10	gav dobbelt stil.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Døgn-folk flytted
		dog ind i tro;
		thi dags-udbyttet,
		til nattens knyttet,
	15	er døgnets jo.

Tilbake til innholdsliste

De usynliges kor.

(Af «Brand».)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Aldrig, aldrig blir du lig ham, –
		thi i kødet er du skabt;
		gør hans gerning eller svig ham,
		lige fuldt er du fortabt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Orm, du aldrig vorder lig ham, –
		dødens bæger har du tømt;
		følg ham efter eller svig ham,
		lige fuldt din dåd er dømt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Aldrig, drømmer, blir du lig ham, –
	10	arv og odel har du tabt;
		alt dit offer gør ej rig ham;
		for dit jordliv er du skabt!

Tilbake til innholdsliste

Tak.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hendes sorg var de vånder,
		som knudred min sti, –
		hendes lykke de ånder,
		som bar mig forbi.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Hendes hjem er her ude
		på frihedens hav,
		hvor digterens skude
		kan spejle sig af.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hendes slægt er de skiftende
	10	skikkelsers rad,
		som skrider med viftende
		flag i mit kvad.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hendes mål er at tænde
		mit syn i glød,
	15	så ingen fik kende,
		hvo hjælpen bød.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Og just for hun venter
		ej tak engang,
		jeg digter og prenter
	20	en takkens sang.

Tilbake til innholdsliste

Rimbrev til fru Heiberg.

Dresden i påske-ugen 1871. Havde jeg på engang sendt alle takkens små billetter, i de vågne vinternætter sammenskrevne, 5sønderrevne, skulde, lig en snesky spændt over himlen, hele vrimlen, stumpen, strimlen, 10hver bemalet med et magtløst takkens ord, som et prosa-snefog dalet over Rosenvængets flor. Kunde jeg på engang sendt, 15uden bur af skrift og prent, alle tankens løse fugle, – ind dem smugle skulde jeg, hvor stilhed råder, under Rosenvængets tag, 20der, hvor åndens dunkle gåder, lag, der, hvor skønheds glade gåder op imod forklaring stunder og, som knop en forårsdag, foldes ud i et vidunder. – 25Brydes skulde stuens fred, der min fugleflok slog ned; lytte skulde børn derinde, som i skog til jagten fjern; – bag usynlighedens værn 30mine fugle skulde tvinde, i en anings trillers rad, takkens kvad, kredse let og vinger ryste om den store seers byste. 35Løse tanker, tørre breve slår ej til; jeg vælger vers. Over daglig-dækkets planker må jeg hæve 40synet vidt og rundt fra mers. Prosa stil er for ideer, vers for syner. Sindets lyst og sindets veer,

s. 55

sorg, som på mit hoved sneer, 45harm, som lyner, fyldigst liv jeg friest skænker just i versets lænker. Men når takken, som mig brænder, nu jeg sender, – 50mon det da er blot mit stykkes scene-lykkes skaberinde, hvem jeg fletter disse versets små buketter? 55Nej, et glansfuldt større minde lægger ordet på min mund, – mindet om en skønhedsfyldig højtids-stund, mindet om en rad af timer, 60langt tilbage, da jeg så Dem sejrrig drage smykket, gratie-fulgt og sand gennem kunstens under-land. Da just blev jeg takken skyldig; 65derfor er det nu jeg rimer. Se, da jeg ifjor Dem gæsted, var jeg stum; skønheds-gældens runde sum bar jeg, i mit hjerte fæstet, 70med tilbage. Nætter, dage har med renter summen øget, og trods alt, hvad her jeg maler, får jeg, som en slet betaler, 75aldrig denne gældspost strøget. – Underligt til Danmark bundet står De altid for mit øje, – ˹bundet til˺ De er som en dag ved Sundet, mellem bøgekroner høje. 80Sol i luften, sol på fladen. Sejler-gaden fures af en blålig krusning; sommer-susning, født i «Skoven», 85dirrer som et digt foroven. Det er søndag; glade klynger ler og synger; både gynger under ly af kystens skrænt. 90Lyse kjoler blinker, soler sig, hvor klokker og violer har sit danske tæppe spændt.

s. 2.)

s. 56

Men derude, – 95helt fra nord, hvor Kronborg troner, indtil syd, hvor fjernt Tre Kroner synet raner, – hvilken rad af ranke svaner, hvilken stimmel, 100 hvilket tog af hvide sejl ! Skude slutter sig til skude; lysglans i de hvalte klude, vimplers vrimmel, højdens himmel 105ser sig selv i dybets spejl. Slank og smekker, drømfyldt jomfru mellem snekker, glider en mig just forbi. Hun er lig det sagn, der bæver 110bag det slør, det hylles i; hun er lig et syn, der hæver sig og svæver ad en lukket gåde-sti. Ellepiger 115vinker, viger, svøbt i skum om bougens stavn; alfer følger kølens bølger; men i flagets folder[HIS: Blekkflekker etter 'folder' kan forveksles med kolon.] dølger 120sig «Agnetes» navn. Og se der, – et modsat billed! Hvilke kække kast i dansen! Lunets gratie-bundne vildhed bær dog kransen. 125Vimpler vinder sig langs riggen; flag fra stranden hilser briggen; – halvvejs hjemlig, halvvejs fremmed, halvt en havfrue, halvt et tæmmet barn fra heden, 130svajer «Dina» op på reden. Som iblinde ledet frem af milde vinde, som i drømme løftet af de lette strømme, – 135se felukken! Al Provences livsglød taler i dens stigen, i dens dukken; elskovs sukken, dæmpet båren 140citharklang, fra dækket maler sjæle-våren; madrigaler over stumme klynger daler,

s. 57

som på strandens grønne hynde 145vugges i «Jolanthes» ynde. Hvo kan tælle hele flåden, som i solskin følger efter, som for medbør skummer frem! 150Over fråden «Ragnhild» hælder, som om dybets dulgte kræfter lokked hjem; – lotos lig på strømme stride, 155hist «Ophelia», den fagre, ses at flagre, ses at glide; – rang-fregatter, klipper-skarer, 160hjemad farer under landets klap og latter. – Sådan De til Danmark bundet står i mindet for mit øje, – bundet til en dag ved Sundet, 165mellem bøgekroner høje. – Stundom har jeg spurgt mig selv: mon vel slægten engang i sin travle fægten og fornægten 170sænke skal i glemsels elv denne skat af geniers nåde? Skal en tid, hvem afstand døver, rane, lig en engelsk røver, denne danske stormagts-flåde? 175Se, vi andre, farve-, form- og ord-poeter, arkitekter, og hvad vi for resten heder, vi, som fik det kald at bygge 180vore skønheds-skuders rygge af lidt mer solide lægter, vi tør ej vor skæbne klandre, om vor flåde ej blir hver en tid til måde. 185Mangen klipper, mangen studser, rigget til med sang og klang, får engang plads og rang mellem skibs-Jeronimusser. 190Mangt et skrog af form og toner, – af sin samtid assureret, – engang, på de våde veje havareret, hales ind i flådens leje, 195uden takkel og kanoner, til de andre Magdeloner. Der vi prise kan vor lykke,

s. 3.)

s. 58

hvis en nykke vore værfters mesterstykke 200venligst sparer for de herrer antikvarer. Man har sagt at s{e}cenens kunst, født og bunden kun til stunden, 205må, som sæbeboblers dunst, må, som mørkets meteor, blænde, briste, for at friste, uden spor, 210hænders værkers lod på jord. Sving Dem som en fugl i lu{l}ften op fra denne trange tanke! Just fordi Deres kunst er barn af duften, 215af beånden, af en stemning, af person og fantasi, – ej et værk af sten og planke, ej en tanke, 220klistret fast med sort på hvidt, men en alf på skønheds ranke, hvor den evig gynger frit, – just fordi den fattes form, som med hånden 225gribes kan, der sættes dæmning for hvert bid af ældens orm. Underfuldt til Danmark bundet skal De stå for slægters øje, – bundet til en nat ved {s}Sundet, 230under mindets stjerner høje. Hvilke sagnets syner vide! Hele flåden, fra fregatten ned til båden, 235ser jeg glide gennem natten, langs med landets lune side; tågen slører sejl og master; halvlys kaster 240over stang og rå tilsammen svanehammen; hvad i afstand øjet svigter, ind man digter; kvinder, som fra stranden drømmer, 245mænd, som dømmer efter egen fordrings lov, slægt, som efter slægt befolker kyst og skov, – synets skønheds-form fortolker 250efter skiftende behov.

s. 59

Og se det er livet just, liv i mindet, det, at stå for folkesindet ren for ældens møl og rust, – 255 det er livet, det, at bøje eget indhold, åndigt, rigt, i den form, som folkets øje kræver for sit eget digt; det er livet, – 260mythe-vorden, vekselfuld som alfepigen, følge slægten i dens stigen, følge tiders krav og orden, – og se, denne lod på jorden 265blir Dem givet. I en skønheds-fattig tid har det kvæget mig at følge Deres færd på kunstens bølge under sol og medbør blid, – 270kvæget mig at stirre did, hvor i skær af svale nætter sagnet sig om færden fletter. Tag, som tak for synets trøst, råbet af en seers røst: 275underfuldt til Damark bundet skal De stå for slægters øje, – bundet til en nat ved Sundet, under mindets stjerner høje!

Tilbake til innholdsliste

Terje Vigen.

[HIS: Trykkene av «Terje Vigen» og «Paa Vidderne» ble oversendt til Hegel fra Ibsen sammen med første sending av manuskriptet (diktene t.o.m. andre strofe av «Fredrik den syvendes minde»). Biblioteket har også inkludert et korrekturtrykk av en tittelside til Digte (bl. 27) i manuskriptet; Ibsen tilbakesendte korrekturtrykket til Hegel sammen med en sending av manuskriptet. Tittelsiden er ikke gjengitt i HIS’ ordning av manuskriptet.]

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der bo’de en underlig graasprængt En
		Paa den yderste, nøgne Ø; –
		Han gjorde vist intet Menneske M{e}én
		Hverken paa Land eller Sjø;
	5	Dog stundom gnistred hans Øine stygt, –
		Helst mod uroligt Veir, –
		Og da mente Folk, at han var forrykt,
		Og da var der Faa, som uden Frygt
		Kom Terje Vigen nær.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	10	Siden jeg saa ham en enkelt Gang,
		Han laa ved Bryggen med Fisk;
		Hans Haar var hvidt, men han lo og sang
		Og var som en Ungdom frisk.
		Til Pigerne havde han skjemtsomme Ord,
	15	Han spøgte med Byens Børn,
		Han svinged Sydvesten og sprang ombord,
		Saa heiste han Fokken, og hjem han for
		I Solskin, den gamle Ørn.

NB! Første Verslinje bedes overalt rykket lidt tilbage.

H.I.

346

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu skal jeg fortælle, hvad jeg har hørt
	20	Om Terje fra først til sidst,
		Og skulde det stundom falde lidt tørt,
		Saa er det dog sandt og vist ;
		Jeg har det just ei fra hans egen Mund,
		Men vel fra hans nærmeste Kreds, –
	25	Fra dem, som stod hos i hans sidste Stund
		Og lukked hans Øine til Fredens Blund,
		Da han døde høit opp’i de Treds.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han var i sin Ungdom en vild Krabat,
		Kom tidlig fra Far og Mor,
	30	Og havde alt døiet mangen Dravat
		Som yngste Jungmand ombord.
		Siden han rømte i Amsterdam,
		Men længtes nok hjem tilslut,
		Og kom med «Foreningen», Kaptein Pram;
	35	Men hjemme var Ingen, som kjendte ham,
		Der reiste som liden Gut.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu var han voxet sig smuk og stor,
		Og var dertil en velklædt Knægt.
		Men døde var baade Far og Mor,
	40	Og sagtens hans hele Slægt.
		Han stured en Dag, ja kanhænde to, –
		Men saa rysted han Sorgen af.
		Han fandt ei, med Landjorden under sig, Ro;
		Nei, da var det bedre at bygge og bo
	45	Paa det store bølgende Hav!

347

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Et Aar derefter var Terje gift, –
		Det kom nok paa i en Hast.
		Folk mente, han angred paa den Bedrift,
		Som bandt paa et Sæt ham fast.
	50	Saa leved han under sit eget Tag
		En Vinter i Sus og Dus –
		Skjønt Ruderne skinned, som klareste Dag,
		Med smaa Gardiner og Blomster bag,
		I det lille rødmalte Hus.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	55	Da Isen løsned for Lindveirs Bør,
		Gik Terje med Briggen paa Reis;
		Om Høsten, da Graagaasen fløi mod Sør,
		Han mødte den underveis.
		Da faldt som en Vegt paa Matrosens Bryst:
	60	Han kjendte sig stærk og ung,
		Han kom fra Solskinnets lysende Kyst,
		Agter laa Verden med Liv og Lyst, –
		Og for Bougen en Vinter tung.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De ankred, og Kammeraterne gik
	65	Med Landlov til Sus og Dus.
		Han sendte dem endnu et Længselsblik,
		Da han stod ved sit stille Hus.
		Han glytted ind bag det hvide Gardin, –
		Da saa han i Stuen To, –
	70	Hans Kone sad stille og hespled Lin,
		Men i Vuggen laa, frisk og rød og fin,
		En liden Pige og lo.

348

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Der sagdes at Terjes Sind med Et
		Fik Alvor fra denne Stund.
	75	Han trælled og sled, og blev aldrig træt
		Af at vugge sit Barn i Blund.
		Om Søndagskvælden , naar Dandsen klang
		Vildt fra den nærmeste Gaard,
		Sine gladeste Viser han hjemme sang,
	80	Mens lille Anna laa paa hans Fang
		Og drog i hans brune Haar.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa lakked og led det til Krigens Aar
		I Attenhundred og Ni.
		Endnu gaar Sagn om de Trængselskaar ,
	85	Som Folket da stedtes i.
		Engelske Krydsere stængte hver Havn,
		I Landet var Misvæxt og Nød,
		Den Fattige sulted, den Rige led Savn,
		To kraftige Arme var Ingen til Gavn,
	90	For Døren stod Hunger og Død.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da stured Terje en Dag eller to,
		Saa rysted han Sorgen af;
		Han mindtes en Kjending, gammel og tro:
		Det store bølgende Hav. –
	95	Der Vester har endnu hans Gjerning Liv
		I Sagnet, som djerveste Daad:
		«Da Vinden kuled lidt mindre stiv,
		Terje Vigen ro’de for Barn og Viv
		Over Havet i aaben Baad!»

349

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	100	Den mindste Skjægte, der var at faa,
		Blev valgt til hans Skagensfart.
		Seil og Mast lod han hjemme staa, –
		Slig tyktes han bedst bevart.
		Han mente nok, Terje, at Baaden bar
	105	Om Sjøen kom lidt paatvers;
		Det jydske Rev var vel svært at gaa klar, –
		Men værre den engelske «Man of war»
		Med Ørneøine fra Mers.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Saa gav han sig trøstig Lykken ivold
	110	Og tog til Aarerne hvast.
		Til Fladstrand kom han i god Behold
		Og hented sin dyre Last.
		Gud ved , hans Føring var ikke stor:
		Tre Tønder Byg, det var Alt;
	115	Men Terje kom fra en fattig Jord, –
		Nu havde han Livsens Frelse ombord;
		Det var Hustru og Barn det gjaldt.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Tre Nætter og Dage til Toften bandt
		Den stærke modige Mand;
	120	Den fjerde Morgen, da Solen randt,
		Han skimted en taaget Rand.
		Det var ikke flygtende Skyer han saa,
		Det var Fjelde med Tinder og Skar;
		Men høit over alle Aasene laa
	125	Imenæssadlen bred og blaa.
		Da kjendte han, hvor han var.

350

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nær Hjemmet var han; en stakket Tid
		Han holder endnu vel ud!
		Hans Hjerte sig løfted i Tro og Lid,
	130	Han var nær ved en Bøn til Gud.
		Da var det som Ordet frøs paa hans Mund;
		Han stirred, han tog ikke Feil, –
		Gjennem Skodden, som letted i samme Stund,
		Han saa en Korvet i Hesnæs Sund
	135	At duve for bakkede Seil.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Baaden var røbet; der lød et Signal,
		Og det nærmeste Løb var lukt;
		Men Solgangsvinden blafrede skral, –
		Mod Vester gik Terjes Flugt.
	140	Da firte de Jollen fra Rælingens Kant,
		Han hørte Matrosernes Sang, – –
		Med Fødderne stemte mod Skjægtens Spant
		Han ro’de saa Sjøen fossed og brandt,
		Og Blodet fra Neglerne sprang.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	145	Gjæslingen kaldes de blinde Skjær
		Lidt østenfor Homborgsund .
		Der bryder det stygt i Paalandsveir,
		Under to Fod Vand er der Bund.
		Der sprøiter det hvidt, der glittrer det gult,
	150	Selv stilleste Havbliksdag; –
		Men gaar end Dønningen aldrig saa hult,
		Indenfor er det som tidest smult,
		Med brækkede Bølgedrag.

351

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Didind Terje Vigens Skjægte for
	155	Lig en Pil mellem Braatt og Brand;
		Men bag efter ham, i Kjølvandets Spor,
		Jog Jollen med femten Mand.
		Da var det han skreg gjennem Brændingens Sus
		Til Gud i sin høieste Nød:
	160	«Inderst derinde paa Strandens Grus
		Sidder min Viv ved det fattige Hus,
		Og venter med Barnet paa Brød!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Dog, høiere skreg nok de Femten, end han:
		Som ved Lyngør, saa gik det her.
	165	Lykken er med den engelske Mand
		Paa Rov mellem Norges Skjær.
		Da Terje tørned mod Baaens Top,
		Da skured og Jollen paa Grund;
		Fra Stavnen bød Officeren «Stop!»
	170	Han hæved en Aare med Bladet op
		Og hug den i Skjægtens Bund.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Spant og Planker for Hugget brast,
		Sjøen stod ind som en Fos;
		Paa to Fod Vand sank den dyre Last,
	175	Dog sank ikke Terjes Trods.
		Han slog sig gjennem de væbnede Mænd
		Og sprang over Æsingen ud, –
		Han dukked og svømmed og dukked igjen;
		Men Jollen kom los; hvor han vendte sig hen
	180	Klang Sabler og Rifleskud.

352

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De fisked ham op, han førtes ombord,
		Korvetten gav Seierssalut;
		Agter paa Hytten, stolt og stor,
		Stod Chefen, en attenaars Gut.
	185	Hans første Batallie gjaldt Terjes Baad,
		Thi kneiste han nu saa kjæk;
		Men Terje vidste ei længere Raad, –
		Den stærke Mand laa med Bøn og Graad
		Iknæ paa Korvettens Dæk.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	190	Han kjøbte med Taarer, de solgte ham Smil,
		De aagred med Spot for Bøn.
		Det kuled fra Øster, tilhavs med Il
		Stod Englands seirende Søn.
		Da taug Terje Vigen; nu var det gjort,
	195	Nu tog han sin Sorg for sig selv.
		Men de, som ham fanged, fandt sært hvor fort
		Et Noget var ligesom veiret bort
		Fra hans Pandes skyede Hvælv.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han sad i Prisonen i lange Aar,
	200	Der siges, i fulde fem;
		Hans Nakke bøied sig, graat blev hans Haar
		Af Drømmene om hans Hjem.
		Noget han bar paa, men gav ei Besked, –
		Det var som hans eneste Skat.
	205	Saa kom Attenhundred og Fjorten med Fred;
		De norske Fanger, og Terje med,
		Førtes hjem paa en svensk Fregat.

353

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Hjemme ved Bryggen han steg iland
		Med Kongens Patent som Lods;
	210	Men Faa kun kjendte den graasprængte Mand,
		Der reiste som ung Matros.
		Hans Hus var en Fremmeds; hvad der blev af
		De To, – han derinde erfor:
		«Da Manden forlod dem og Ingen dem gav,
	215	Saa fik de til Slutning en fælles Grav
		Af Kommunen i Fattigfolks Jord.» – –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Aarene gik og han røgted sin Dont
		Som Lods paa den yderste Ø;
		Han gjorde vist intet Menneske Ondt,
	220	Hverken paa Land eller Sjø;
		Men stundom gnistred hans Øine stygt,
		Naar det brød over Baaer og Skjær, –
		Og da mente Folk at han var forrykt,
		Og da var der Faa, som uden Frygt
	225	Kom Terje Vigen nær.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		En Maaneskinskveld med Paalandsvind
		Kom der Liv i Lodsernes Flok;
		En engelsk Yacht drev mod Kysten ind
		Med revnet Storseil og Fok.
	230	Fra Fortoppen sendte det røde Flag
		Et Nødskrig foruden Ord.
		Lidt indenfor gik der en Baad over Stag,
		Den vandt sig mod Uveiret Slag for Slag,
		Og Lodsen stod stout ombord.

15*

354

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	235	Han tyktes saa tryg, den graasprængte Mand;
		Lig en Kjæmpe i Rattet han greb; –
		Yachten lystred, stod atter fra Land,
		Og Baaden svam efter paa Slæb.
		Lorden, med Lady og Barn i Arm,
	240	Kom agter, han tog til sin Hat:
		«Jeg gjør dig saa rig, som du nu er arm,
		Hvis frelste du bær os af Brændingens Larm» –
		Men Lodsen slap Ror og Rat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Han hvidned om Kinden, det lo om hans Mund,
	245	Lig et Smil, der omsider faar Magt.
		Indover bar det, og høit paa Grund
		Stod Lordens prægtige Yacht.
		«Den svigted Kommando! I Baadene ned!
		Mylord og Mylady med mig!
	250	Den slaar sig i Splinter, – jeg ved Besked –
		Men indenfor ligger den trygge Led;
		Mit Kjølspor skal vise jer Vei!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Morilden brændte der Skjægten fløi
		Mod Land med sin dyre Last.
	255	Agter stod Lodsen, stærk og høi,
		Hans Øie var vildt og hvast.
		Han skotted i Læ mod Gjæslingens Top,
		Og til Luvart mod Hesnæs Sund ;
		Da slap han Ror og Stagseilstrop ,
	260	Han svinged en Aare med Bladet op
		Og hug den i Baadens Bund.

355

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ind stod Sjøen med skumhvidt Sprøit – –
		Der raste paa Vraget en Strid –;
		Men Moderen løfted sin Datter høit
	265	Paa Armen, af Rædsel hvid.
		«Anna, mit Barn !» hun skreg i sin Ve;
		Da bævred den graasprængte Mand;
		Han fatted om Skjødet, drev Roret i Læ,
		Og Baaden var fast som en Fugl at se,
	270	Slig for den i Braatt og Brand.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Den tørned, de sank; men Havet var smult
		Derindenfor Brændingens Kreds;
		Opover rak sig en Langgrund skjult,
		Der stod de i Vand tilknæs.
	275	Da raabte Lorden: «Kjend, – Baaens Ryg –
		Den svigter, – det er ingen Flu!»
		Men Lodsen smilte: «Nei vær De tryg;
		En sunken Skjægte med tre Tønder Byg
		Er Baaen, som bær os nu.»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	280	Der jog et Minde om halvglemt Daad
		Lig et Lyn over Lordens Træk –,
		Han kjendte Matrosen, som laa med Graad
		Iknæ paa Korvettens Dæk!
		Da skreg Terje Vigen: «Alt Mit du holdt
	285	I din Haand, og du slap det for Ros.
		Et Øieblik endnu, og Gjengjæld er voldt – –»
		Da var det den engelske Stormand stolt,
		Bøied Knæ for den norske Lods.

356

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Men Terje stod støttet til Aarens Skaft,
	290	Saa rank som i Ungdommens Aar;
		Hans Øine brandt i ubændig Kraft,
		For Vinden flommed hans Haar.
		«Du seiled imag paa din store Korvet,
		Jeg ro’de min ringe Baad;
	295	Jeg trælled for Mine til Døden træt,
		Du tog deres Brød, og det faldt Dig saa let
		At haane min bittre Graad.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Din rige Lady er lys som en Vaar,
		Hendes Haand er som Silke fin, –
	300	Min Hustrus Haand den var grov og haard;
		Men hun var nu alligevel min.
		Dit Barn har Guldhaar og Øine blaa,
		Som en liden Vorherres Gjæst;
		Min Datter var Intet at agte paa,
	305	Hun var, Gud bedre det, mager og graa,
		Som Fattigfolks Børn er flest.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Se, det var min Rigdom paa denne Jord,
		Det var Alt, hvad jeg kaldte for mit.
		Det tyktes for mig en Skat saa stor;
	310	Men det veied for dig saa lidt. –
		Nu er det Gjengjældelsens Time slaar, –
		Thi nu skal du friste en Stund,
		Som vel kommer op mod de lange Aar,
		Der bøide min Nakke og blegte mit Haar
	315	Og sænkte min Lykke paa Grund.»

357

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Barnet han greb og svinged det frit,
		Med den Venstre om Ladyens Liv.
		«Tilbage, Mylord! Et eneste Skridt, –
		Og det koster Dig Barn og Viv!»
	320	Paa Sprang stod Britten til Kamp paany;
		Men Armen var veg og mat; –
		Hans Aande brændte, hans Øine var sky,
		Og hans Haar, – saa kjendtes ved første Gry –
		Blev graat i den eneste Nat.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	325	Men Terjes Pande bar Klarhed og Fred,
		Hans Bringe gik frit og stilt.
		Ærbødig løfted han Barnet ned,
		Og kyssed dets Hænder mildt.
		Han aanded, som løst fra et Fængsels Hvælv,
	330	Hans Stemme lød rolig og jævn:
		«Nu er Terje Vigen igjen sig selv.
		Indtil nu gik mit Blod som en stenet Elv;
		For jeg maatte – jeg maatte ha’e Hævn!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		De lange Aar i Prisonens Kvalm,
	335	De gjorde mit Hjerte sygt.
		Bagefter laa jeg, som Heiens Halm,
		Og saa i et Braadyb stygt.
		Men nu er det over; vi To er kvit;
		Din Skyldner for ei med Svig.
	340	Jeg gav det jeg havde, – du tog alt Mit,
		Og kræv, om du tror du har Uret lidt,
		Vorherre, som skabte mig slig.» – –

358

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da Dagningen lyste var Hvermand frelst;
		Yachten laa længst i Havn.
	345	Med Nattens Saga taug de nok helst,
		Men vidt for dog Terjes Navn.
		Drømmenes Uveirskyer graa
		Feied en Stormnat væk;
		Og Terje bar atter saa rank, som Faa,
	350	Den Nakke, der krøgtes hin Dag han laa
		Iknæ paa Korvettens Dæk.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Lorden kom, og Mylady med,
		Og Mange, Mange med dem;
		De rysted hans Haand til Farvel og Guds Fred,
	355	Der de stod i hans ringe Hjem.
		De takked for Frelsen da Stormen peb,
		For Frelsen fra Sjøgang og Skjær;
		Men Terje strøg over Barnets Slæb:
		«Nei, den som frelste, da værst det kneb,
	360	Det var nok den Lille der!» – –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Da Yachten dreied for Hesnæs Sund ,
		Den heiste det norske Flag.
		Lidt længere Vest er en skumklædt Grund, –
		Der gav den det glatte Lag.
	365	Da tindred en Taare i Terjes Blik;
		Han stirred fra Heien ud:
		«Stort har jeg mistet, men Stort jeg fik.
		Bedst var det, kanhænde , det gik, som det gik, –
		Og saa faar du ha’e Tak da, Gud!»

359

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	370	Slig var det jeg saa ham en enkelt Gang,
		Han laa ved Bryggen med Fisk.
		Hans Haar var hvidt, men han lo og sang,
		Og var som en Ungdom frisk.
		Til Pigerne havde han skjemtsomme Ord,
	375	Han spøgte med Byens Børn;
		Han svinged Sydvesten og sprang ombord,
		Saa heiste han Fokken, og hjem han for
		I Solskin, den gamle Ørn.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Ved Fjære Kirke jeg saa en Grav,
	380	Den laa paa en veirhaard Plet;
		Den var ikke skjøttet, var sunken og lav,
		Men bar dog sit sorte Bræt.
		Der stod «Thærie Wiighen» med hvid- malt Skrift,
		Samt Aaret, han Hvile fandt. –
	385	Han lagdes for Solbrand og Vindes Vift,
		Og derfor blev Græsset saa stridt og stivt,
		Men med vilde Blomster iblandt.

Henr. Ibsen.

Tilbake til innholdsliste

Paa Vidderne.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\I./

366

367

		Nu Skræppen over Ryggen slængt,
		Og Riflen ladt i Haand,
		Og Spjeldet lukt og Døren stængt
		Med Tap og Vidievaand ;
	5	Saa indom til min gamle Mor
		I Stuen nærmest ved, –
		Et Haandslag til Farvel, – et Ord, –
		«Jeg kommer hjem saa snyg jeg for , –
		Og indtil da – Guds Fred!»

	10	Opefter bugtes Veien smal,
		Det bær i Holtet ind;
		Men bag mig ligger Fjord og Dal
		I disigt Maaneskin.
		Jeg for forbi min Grandes Væg, –
	15	Paa Gaarden var saa stilt;
		Men bortmed Grinden under Hæg
		Det lød som Løv paa Linets Læg,
		Der ringled let og mildt!

		Der stod hun i det hvide Lin,
	20	Og hilste mig Godkveld;
		Hun var saa væn, hun var saa fin,
		Saa frisk, som Blom paa Fjeld.
		Et Øie lo hun med, og et
		Hun gjøned med saa smaat; –
	25	Jeg lo som hun, og med et Sæt
		Jeg stod ved Grinden ganske tæt, –
		Men da var Øiet vaadt!

		Jeg slog min Arm om hendes Liv,
		Og hun blev rød og bleg;
	30	Jeg kaldte hende for min Viv,
		Og Barmen faldt og steg.
		Jeg svor, at nu – nu var hun min
		Tilbunds, – ei lidt – ei halv –!
		Hun saa – jeg tror, paa Skoen sin, –
	35	Der ringled Løv paa Bringens Lin:
		Det var fordi hun skalv!

		Hun bad saa vakkert, og jeg slap,
		Og Spøgen gik som før;
		Men Hjertet mit gik Klap i Klap,
	40	Min Hug var vild og ør; –
		Jeg bad saa vakkert, og hun taug, –
		Vi fulgtes ad, vi to;
		Mig tyktes som det sang i Haug,
		Som Elverfolk og Nøk og Draug
	45	Indunder Løvet lo!

		Saa bar det opfor Veien smal,
		Det bar i Holtet ind;
		Men nedenfor laa Fjord og Dal
		I disigt Maaneskin.
	50	Jeg sad saa hed, hun sad saa mat
		Tæt udpaa Stupets Kant;
		Vi hvisked i den lumre Nat, –
		Jeg ved ei selv hvor det var fat,
		Men ved min Pande brandt!

	55	Jeg slog min Arm om hendes Liv,
		Hun hvilte paa mit Fang, –
		Saa fæsted jeg min unge Viv,
		Mens Nøk i Natten sang;
		Om Draugen lo, da hun blev min,
	60	Det mindes jeg kun halv; –
		Mig skræmte ingen Vættes Grin, –
		Jeg saa kun hun var ræd og fin,
		Og kjendte hvor hun skalv!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\II./

368

369

		Jeg laa i Skardet vendt mod Sør,
	65	Og saa hvor Solen randt;
		Om Dybet laa et Skyggeslør,
		Mens Fonn og Jøkler brandt.
		Det røde Hus, min Mors og mit,
		Herovenfra jeg ser;
	70	Der har hun strævt, der har hun stridt,
		Der blev mit Sind saa frisk og frit, –
		Gud ved hvad det blev mer!

		Hun er alt oppe; Røgens Svev
		Jeg tror iveiret slaar,
	75	Paa Blegen ved den hvide Væv
		Det tykkes mig hun gaar.
		Ja, driv du kun dit vante Stel;
		For det dig signe Gud!
		Hos Renen paa det vilde Fjeld
	80	Jeg henter dig en vakker Feld,
		Og to–tre til min Brud!

		Ja hvor er hun? Hun færdes vist
		I Drømmens spredte Spil.
		Kom Ingenting ihug fra sidst,
	85	Drøm om det, hvis du vil!
		Men er du vaagen, – riv det ud
		Af Mindet, – saa gjør jeg.
		Lid paa du er min væne Brud,
		Væv Lin og sy dit Bryllupskrud ;
	90	Kort er vor Kirkevei!

		Det tykkes tungt at skilles ad,
		Fra den Ens Sjel har kjær; –
		Men Længslen er et Tvætningsbad,
		Til mig den Helse bær.
	95	Her staar jeg som paany besjælt,
		Saa svalt er nu mit Blod; –
		Et Liv, ei halvt – langtmindre helt,
		Et Liv i Synd og Anger delt,
		Jeg træder under Fod!

	100	Hver Mørkets Lyst, hver vild Begjær
		Af Hugen drives ud;
		Jeg er saa frisk, jeg staar saa nær
		Mig selv og nær min Gud!
		Et Syn udover Aas og Fjord,
	105	Udover Furutop, –
		Og saa tilfjelds i Renens Spor; –
		Farvel, min Viv! Gudsfred, min Mor!
		Og nu paa Vidden op!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\III/

370

371

		Ibrand staar Skyen lavt i Vest,
	110	Det flammer over Fjeld;
		Men over Dalens sidste Rest
		Sig spænder Taagens Tjeld.
		Tungt var mit Syn og træt min Fod,
		Og tankefuldt mit Sind;
	115	Men udfor Stupet, der jeg stod,
		Laa Lyng og lyste som i Blod,
		Og skalv for Kveldens Vind.

		Jeg brak en Kvist af Lyngens Dusk,
		Og stak den i min Hat;
	120	Tæt bag mig stod en fattig Busk,
		Der laa jeg lunt den Nat.
		Og Tanker gik og Tanker kom,
		Som Folk paa Kirkesti;
		De flokked sig og saa sig om,
	125	De satte Ret og de holdt Dom,
		Og skred saa stilt forbi.

		Var jeg dig nær i denne Stund,
		Du Blom, igaar jeg brak, –
		Jeg lagde mig som trofast Hund
	130	For Sømmen af din Stak.
		Jeg svam i dine Øine ind.
		Der tvætted jeg min Sjæl;
		Det Trold, som hexebandt mit Sind
		Igaarkveld ved din Faders Grind,
	135	Jeg slog med Spot ihjel!

		Op sprang jeg seiersvarm og bad
		En vinget Bøn til Gud
		Om Sol paa alle Dages Rad
		For dig, min lyse Brud!
	140	Dog nei, til det jeg er for stærk,
		Til det jeg er for ung;
		Jeg ved og vil et bedre Værk,
		Og derfor, Gud, min Bøn dig mærk:
		Gjør hendes Livssti tung!

	145	Stem Elven op hvorhelst hun gaar,
		Gjør Kloppen smal og glat,
		Lad Urden gnage Foden saar,
		Gjør Sæterveien brat;
		Jeg løfter hende høit paa Arm
	150	Igjennem stridest Flom;
		Jeg bænker hende ved min Barm, –
		Frist der at volde hende Harm,
		Det vil vi strides om!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\IV./

372

		Langveis sørfra er han kommen,
	155	Kommen over brede Vande;
		Tause Tanker ligger som en
		Nordlysbrydning om hans Pande.

		Graaden leger i hans Latter,
		Læben taler, naar den tier;
	160	Men om hvad? Jeg bedre fatter
		Vindens Kvad i Lund og Lier.

		Jeg er ræd hans kolde Øie,
		Har saa lidt dets Dybde fundet,
		Som det sortblaa Tjerns af høie
	165	Jøklers Barme født og bundet.

		Tunge Tankefugle stryger
		Lavt og langsomt over Speilet;
		Snart igjen i Raak det fyger, –
		Berg dig da, – tildæks med Seilet!

	170	Midtpaa Vidderne vi mødtes,
		Jeg med Rifle, han med Hunde;
		Mellem os et Forbund fødtes,
		Som jeg brød, ifald jeg kunde.

		Hvorfor har hos ham jeg tøvet?
	175	Tidt jeg gad mig fra ham skille;
		Nu jeg tror, han har mig røvet
		Selve Evnen til at ville!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\V./

373

		«Hvorfor længter du om Kvelden
		Nedad til din Moders Stue;
	180	Sov du bedre under Felden,
		End paa Viddens brune Tue?»

		Hjemme sad paa Sengestokken
		Gamle Mor med mig og Katten,
		Spandt og sang, til Drømmeflokken
	185	Bar mig ud til Leg i Natten.

		«Drømme, drømme, – hvorfor drømme?
		Tro mig, Dagens Daad er bedre!
		Bedre Livets Støp at tømme,
		End en Blund blandt fældte Fædre!»

	190	«Over Vidden flyger Renen;
		Efter den i Vind og Væde! –
		Bedre det, end bryde Stenen
		Op af fattig Jord dernede!»

		Men jeg hører Klokken ringe
	195	Op fra Kirken udpaa Tangen!
		«Lad det ringe, lad det klinge,
		Bedre Klang har Fossesangen!»

		Gamle Mor og hun til Kirke
		Gaar med Bogen svøbt i Klædet.
	200	«Tro mig, Mand, du bedre virke
		Kan, end slide Kirkeledet!»

		Orglet synger indfor Grinden;
		Der er Lys ved Altertavlen.
		«Bedre synger Storm om Tinden,
	205	Bedre skinner Sol paa Skavlen!»

		Nu, saa kom! I Veir og Væde
		Over Viddens hvide Bølge!
		Lad saa Kirkestien træde
		Hvo som vil, – jeg slaar ei Følge!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\VI./

374

	210	Høsten kommer; hør den sidste
		Bølings Bjelder under Aasen!
		Viddens Frihed maa den miste,
		Faar igjen et Liv – paa Baasen!

		Snart er Vintrens Tæpper hængte
	215	Foldrigt udfor Stupets Vægge;
		Snart er alle Stier stængte, –
		Hjemad maa jeg Veien lægge.

		Hjemad? Har da der jeg hjemme,
		Hvor min Hug ei længer færdes?
	220	Han har længst mig lært at glemme,
		Selv jeg lærte mig at hærdes.

		Dagens Daad har intet Mærke,
		Slig som den dernede drives;
		Her blev mine Tanker stærke,
	225	Kun paa Vidden kan jeg trives.

		I den øde Sæterstue
		Al min rige Fangst jeg sanker;
		Der er Krak og der er Grue,
		Friluftsliv for mine Tanker.

	230	Der er Vættespil i Natten;
		Kløgtig Skytte Faren veirer.
		Han har skjænkt mig Tryllehatten;
		Jeg kan fristes, men jeg seirer!

		Vinterliv paa vilde Vidder
	235	Sætter Staal i veke Tanker, –
		Intet Sagn om Fuglekvidder
		Sygt igjennem Aaren banker.

		Er til Vaar i Staal jeg drevet,
		Henter jeg de To fra Dalen, –
	240	Løfter dem fra Hverdagsstrævet,
		Bænker dem i Høifjeldssalen,

		Lærer dem min nye Visdom,
		Lokker Latter over Hjemmet;
		Snart er Livet paa de isom-
	245	Spændte Vidder dem ei fremmed.

375

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\VII./

		Her jeg sad i lange Uger, –
		Kan ei Ensomheden bære;
		Mindekrigen Kraften sluger,
		Nedad maa jeg til de Kjære.

	250	Kun en Dag, og saa jeg stiger
		Op igjen fra Mor og hende, –
		Op til mine høie Riger,
		Som til Vaar skal rumme Trende.

		Ud jeg maa! – Hu, Sneen fyger!
	255	Lidt forsent jeg mig betænkte.
		Vinterveir langs Vidden stryger, –
		Nu er alle Stier stængte.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\VIII/

376

377

16*

378

		Uger gik og jeg vandt mig selv,
		Min Hjemve kom aldrig tilorde;
	260	Under Isklædets Folder laa Bæk og Elv,
		Maanen stod rund over Fonnens Hvælv,
		Og Stjernerne tindred sig store.

		For frisk jeg var til at sidde stur
		I Stuen da Dagen hælded;
	265	Saa lidt som min Tanke jeg trives i Bur,
		Over Vidden jeg jog, til den styrtende Urd
		Standsed mig yderst paa Fjeldet.

		I det gabende Dyb laa Dalen stilt;
		Da toned det ude paa Tangen –!
	270	Jeg lytted –, det lød baade lindt og mildt;
		Hvor hørte jeg før den Slaatten blev spilt –?
		Da kjendte jeg Klokkeklangen!

		De ringede Julens Høitid ind
		Med de gamle hjemlige Klokker.
	275	Det lyser bagved min Grandes Grind,
		Fra min Moders Stue gaar ud et Skin,
		Som sælsomt mig maner og lokker.

		Hjemmet med alt sit fattige Liv
		Blev en Saga med Billeder rige!
	280	Heroppe laa Fjeldvidden stor og stiv
		Dernede havde jeg Mor og Viv, –
		Til dem jeg maatte vel hige.

		Da lo det bag mig saa kort og tørt;
		Det var den fremmede Skytte.
	285	Han havde min ordløse Tanke hørt:
		«Mig synes min unge Ven er rørt, –
		Ak ja, den hjemlige Hytte!»

		Og atter jeg stod med staalsat Arm,
		Og kjendte jeg var den Stærke;
	290	Viddernes Luftning kjølte min Barm,
		Aldrig den mere skal banke sig varm
		For et vinkende Julemærke!

		Da lyste det op om Tun og Tag
		Udfor min Moders Stue;
	295	Først var det som dæmrende Vinterdag,
		Saa rulled sig Røgen i tunge Lag,
		Og saa kom den røde Lue.

		Det lyste, det brændte, det knak i Grus;
		Af Kvide jeg skreg i Natten;
	300	Men Skytten trøsted: «Hvi saa konfus?
		Det brænder jo bare˹,˺ det gamle Hus,
		Med Juleøllet og Katten!»

		Han talte saa klogt i al min Nød,
		At fast mig voldtes en Gysning;
	305	Han viste, hvor virksomt Luens Glød
		Over i Maanens Streiflys flød
		Til en sammensat Natbelysning.

		Han kikked gjennem den hule Haand
		Til Vinding for Perspektivet;
	310	Da toned en Sang over Fjeld og Fonn,
		Da skjønte jeg grant, min Moders Aand
		I Englenes Vold var givet:

		«Stille du stelled, stille du led,
		Stille du vandred i Vrimlen;
	315	Saa lempeligt bærer vi dig afsted
		Høit over Vidden til Lys og Fred,
		Til Julekveldsglæde i Himlen!»

		Borte var Skytten, og Maanen dækt;
		I Blodet var Brand og Frysning, –
	320	Over Vidden jeg bar min Kvides Vægt, – –
		Men det kan ikke nægtes, der var Effekt
		I den dobbelte Natbelysning!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

\IX./

379

380

		Midsommerdagen laa som bedst
		Og dirred hed over Heien;
	325	Klokkerne ringed til Bryllupsfest,
		Dybt dernede for Folk tilhest
		Langsefter Alfarveien.

		De skjød fra min Grandes Laavebro,
		Der var Bjerkebusker ved Grinden,
	330	Paa Tunet var folksomt nok, kan du tro;
		Men jeg laa yderst paa Stupet og lo,
		Mens Taarerne brandt i Vinden.

		Det var som jeg hørte gjønende Stev
		Og tankehvas Latter at runge,
	335	Mig syntes et Spottekvad op mod mig drev;
		Jeg laa over Stupet; i Lyngen jeg rev,
		Og bed i min egen Tunge.

		Afgaarde de red i stadselig Flok,
		Bruden sad rank i Sadlen,
	340	Sidt over Lænderne svam hendes Lok, –
		Den glittred, den lyste, – jeg kjendte den nok
		Fra den sidste Kveldstund i Dalen.

		Over Bækken red hun Skridt for Skridt
		Tæt indved Brudgommens Side. –
	345	Da havde jeg sørget mit Hjerte frit,
		Tilende havde jeg Kampen stridt,
		Jeg havde ikke Mere at lide.

		Jeg stod for Stupet med staalsat Aand
		Og høit over Sommerlivet.
	350	Toget saa ud som et blinkende Baand, –
		Jeg holdt for Øiet den hule Haand
		Til Vinding for Perspektivet.

		De flagrende Skaut, det skinnende Lin,
		Og Mændenes Kofter røde,
	355	Kirken med Vigselens Himmelvin,
		Bruden, den Fagre, som engang var min,
		Og Lykken, som fra mig døde, –

		Det alt tilhobe jeg stod og saa
		Oppe fra Livets Vidder;
	360	Et høiere Lys over Synet laa, –
		Men se, det kan nu Ingen forstaa,
		Som nede i Sværmen sidder.

		Da lo det bagved mig kort og tørt,
		Det var den fremmede Skytte:
	365	«Kammerat, efter det jeg nu har hørt,
		Jeg ser jeg forgjæves har Skræppen snørt, –
		Her er jeg til ingen Nytte!»

		Nei, nu er jeg Mand for at hjælpe mig selv,
		Men Tak for din gode Mening;
	370	Det flommer ei længer i Aarens Elv,
		Og jeg tror jeg mærker i Bringens Hvælv
		Alleslags Tegn til Forstening.

		Den sidste styrkende Saft jeg drak;
		Ei længer paa Vidden jeg fryser;
	375	Mit Seil gik under, mit Livstræ knak, –
		Men se, hvor smukt hendes røde Stak
		Mellem Birkestammerne lyser.

		Det gaar i Galop, men se, der blev
		De borte ved Kirkesvingen .
	380	Mit væneste Minde, i Lykke lev!
		Nu bytted jeg bort mit sidste Stev
		For et høiere Syn paa Tingen.

		Nu er jeg staalsat, jeg følger det Bud,
		Der byder i Høiden at vandre!
	385	Mit Lavlandsliv har jeg levet ud;
		Heroppe paa Vidden er Frihed og Gud,
		Dernede famler de Andre.

Henr. Ibsen.

Tilbake til innholdsliste

Agnes.

[HIS: Biblioteket har bundet inn August Larsens avskrifter av «Agnes» og «Vuggevise» sammen med manuskriptet. De kan ha vært brukt som forelegg for den trykte diktsamlingen.]

(Af «Brand».)

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Agnes, min dejlige sommerfugl,
		dig vil jeg legende fange!
		Jeg fletter et garn med masker små,
		og maskerne er mine sange!

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	«Er jeg en sommerfugl, liden og skær,
		så lad mig af lyngtoppen drikke;
		og er du en gut, som lyster en leg,
		så jag mig, men fang mig ikke!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Agnes, min dejlige sommerfugl, ung og blank
	10	nu har jeg maskerne flettet;
		dig hjælper visst aldrig din flagrende flugt, –
		snart sidder du fangen i nettet! –

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		«Er jeg en sommerfugl, ung og blank,
		jeg lystig i legen mig svinger;
	15	men fanger du mig under nettets spind,
		så rør ikke ved mine vinger!»

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd
		og lukke dig ind i mit hjerte;
		der kan du lege dit hele liv
	20	den gladeste leg, du lærte!

Tilbake til innholdsliste

Vuggevise.

(Af « Kongs-emnerne.» )

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Nu løftes laft og lofte
		til stjernehvælven blå;
		nu flyver lille Håkon
		med drømmevinger på.

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

	5	Der er en stige stillet
		fra jord til hel himlen op;
		nu stiger lille Håkon
		med englene tiltop .

		Versetype:
		Rimskjema:
		Metrisk formel:

		Guds engle små, de våger
	10	for vuggebarnets fred;
		Gud sign’ dig, lille Håkon,
		din moder våger med. –

		˹Side.˺
Spillemænd.˹˺	˹1.˺
Kong Håkons gildehal.		˹2.˺
Byggeplaner.˹˺	˹4.˺
Markblomster og potteplanter.˹˺	˹5.˺
En fuglevise.˹˺	˹7.˺
På Akershus.˹˺	˹9.˺
Ederfuglen.˹˺	˹13.˺
Med en vandlilje.˹˺	˹14.˺
Fugl og fuglefænger.˹˺	˹15.˺
Bergmanden.˹˺	˹17.˺
Min unge vin.˹˺	˹20.˺
Lysræd.˹˺	˹21.˺
Digterens vise.˹˺	˹23.˺

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: